Det skal blive lettere for ægtefællen at finde arbejde, når den anden halvdels arbejdsplads flytter til Sønderjylland i forbindelse med udflytning af statslige arbejdspladser. Derfor indgår Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Haderslev et forpligtende ægteskab om at hjælpe ægtefællerne i job, skriver JydskeVestkysten.
Foreningen Work Live Stay Southern Denmark har været med til at skabe modellen for det nye samarbejde. Foreningen, organisationer og jobcentre har arbejdet i ti måneder med at få visionerne til at blive praksis. Det fortæller direktøren i den nye forening, Camilla Høholt Smith.
Modellen går ud på, at ægtefællen som tilflytter til en af kommunerne bliver henvist til en bosætningskoordinator. Vedkommende hjælper til med råd og vejledning i jobsøgningen, og hvis der ikke er et job i hjemkommunen, bliver ægtefællen ført videre til de tre andre jobcentre. Undervejs bidrager erhvervsorganisationer også med CV-hjælp og med at skabe kontakt til virksomheder.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.