Vive har netop udgivet en ny rapport "Handicap og beskæftigelse 2022", som viser, at 42 pct. af gruppen af unge mellem 16-29 år, som ikke er i beskæftigelse eller uden uddannelse har et selvvurderet handicap.
Tidligere studier viser, at hvis man tilhører denne gruppe af unge, så stiger risikoen for, at man heller ikke senere i livet får en hverdag med kolleger eller studiekammerater, oplyser Beskæftigelsesministeriet.
- Alt for mange unge med handicap løber ind i udfordringer og fordomme, når de skal i job eller uddannelse. Det er spild af potentiale, både for den unge selv og for samfundet. Regeringen vil lave en handlingsplan, der skal skabe bedre muligheder for, at også mennesker med handicap kan forfølge deres drømme og komme i uddannelse og job, siger social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Der afholdes i dag Handicappolitisk topmøde med repræsentanter fra regeringen, Folketingets Beskæftigelsesudvalg, arbejdsmarkedets parter og handicaporganisationer. Til mødet skal de drøfte, hvordan unge med handicap kan få bedre muligheder for at få en uddannelse eller arbejde.
- Det ærgrer mig, at vi som samfund ikke er bedre til at hjælpe unge mennesker med handicap i arbejde eller uddannelse. Mange af dem både vil og kan. Det skal vi kunne gøre bedre, og derfor samles en række aktører i dag på Christiansborg for at drøfte, hvad vi som samfund kan gøre for at hjælpe flere unge med handicap ind på arbejdsmarkedet, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Hele rapporten kan læses her.
apo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.