En ny undersøgelse fra FTF viser, at fire ud af ti pædagoger, sygeplejersker, lærere og andre på over 60 år på offentlige arbejdspladser oplever, at der sker aldersdiskrimination ved nyansættelser og afskedigelser i skoler, børnehaver og på hospitaler. Det skriver Avisen.dk.
Blandt medlemmer af FTF - uanset deres alder - har hver tredje indtryk af, at det er sværere for seniorer end for yngre ansøgere at komme indenfor i varmen på deres arbejdsplads.
Undersøgelsen, der er gennemført blandt mere end 3.300 privat og offentligt ansatte FTF-medlemmer i job, får FTF-formand Bente Sorgenfrey op i det røde felt.
- Det er et kæmpe problem for samfundet og arbejdspladserne samt seniorernes lyst og ikke mindst mulighed for at blive flere år på jobbet, at de aldersdiskrimineres ved nyansættelser og fyringer. Det må arbejdsgivernes sætte en stopper for, siger hun til Avisen.dk.
Dobbeltmoral
Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet med speciale i tilbagetrækning Per H. Jensen kan godt genkende resultaterne fra FTF’s undersøgelse.
- Mange arbejdsgivere går i en stor bue udenom seniorerne, og det er et stort problem, fordi tilbagetrækningsalderen stiger gradvist, og vi skal være stadig flere år på arbejdsmarkedet. Problemet er jo, at man med den ene hånd snakker om det grå guld og med den anden hånd smider det grå guld på gaden. Der er noget dobbeltmoral i det, siger han til Avisen.dk.
Bente Sorgenfrey mener, at alle arbejdspladser bør lave en seniorpolitik, hvor man tager hensyn til seniorerne, anerkender deres kvaliteter og selvfølgelig ikke aldersdiskriminerer.
- Det er vejen frem, hvis vi vil have flere til at blive flere år på arbejdsmarkedet, siger Bente Sorgenfrey til Avisen.dk og henviser til, at syv ud af ti FTF-medlemmer gerne bliver i deres job til pensionsalderen, hvis de kan kan gå på nedsat tid.
Læs hele historien på avisen.dk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.