Fire ud og fire ind på årets ghettoliste

Igen i år er 25 boligområder på regeringens opgørelse over udsatte boligområder med skæv beboersammensætning og problemer med integrationen.

Fire nye områder er sat på den såkaldte ghettoliste, mens fire områder er fjernet. Det oplyser Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Listen over udsatte boligområder udarbejdes på baggrund af faktorer som bl.a. uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau og andel borgere med ikke vestlig baggrund.

Lav uddannelse sender nye på listen
De senere år har det primært været faldende kriminalitet, der har løftet boligområder væk fra listen, og den udvikling fortsætter på årets liste, hvor tre ud af fire områder udgår pga. faldende kriminalitet. Det er primært lavt uddannelsesniveau, der skubber de nye boligområder ind på ghettolisten.

Der er 13 boligområder på årets liste, som har været på ghettolisten i alle år siden 2010. Boligområderne på listen i 2016 er især kendetegnet ved høj ledighed, relativt mange ikke-vestlige indvandrere og beboere med lavt uddannelsesniveau.

De 25 områder er:

• Bispeparken, København (ny)
• Mjølnerparken, København
• Tingbjerg/Utterslevhuse, København
• Charlotteager, Høje-Taastrup
• Gadehavegård, Høje-Taastrup
• Tåstrupgård, Høje-Taastrup
• Askerød, Greve
• Karlemoseparken, Køge
• Rønnebærparken/Æblehaven, Roskilde
• Agervang, Holbæk
• Motalavej, Slagelse
• Ringparken, Slagelse
• Solbakken, Odense (ny)
• Vollsmose, Odense
• Byparken/Skovparken, Svendborg
• Nørager/Søstjernevej, Sønderborg (ny)
• Stengårdsvej, Esbjerg
• Korskærparken, Fredericia
• Sundparken i Horsens.
• Munkebo i Kolding.
• Skovvejen/Skovparken i Kolding.
• Finlandsparken i Vejle.
• Bispehaven i Aarhus.
• Skovgårdsparken i Aarhus (ny på listen).
• Gellerupparken/Toveshøj i Aarhus.

Disse fire områder er udgået af listen:

• Præstebakken/Syrenparken i Esbjerg.
• Sebbersundsvej i Aalborg.
• Løvvangen i Aalborg.
• Stærevej i København.

De boligområder, der kommer på listen, er almene boligområder med mindst 1000 beboere, der opfylder tre af disse fem kriterier:

• Flere end 40 pct. af beboerne mellem 18 og 64 år har hverken tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Det udregnes som et gennemsnit over de seneste to år.
• Flere end 50 pct. af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande.
• Over 2,7 pct. af beboerne over 18 år er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. Det udregnes som et gennemsnit af de seneste to år.
• Over halvdelen af beboerne i alderen 30 til 59 år har højst en grunduddannelse. Personer med ikke oplyst uddannelsesniveau tælles med.
• Boligområdets indkomst skal være væsentligt lavere end resten af regionens. Det måles ved at tage den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere i alderen 15 til 64 år, som ikke er under uddannelse. Den skal være 55 procent lavere end gennemsnittet for regionen. 

Minister vil længere ned
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) erklærer sig på regeringens vegne parat til at fortsætte arbejdet med at nedbringe antallet af udsatte boligområder. 

 - Der findes allerede en lang række værktøjer i den eksisterende lovgivning, som vi kan gøre brug af, når vi sammen med kommunerne og boligselskaberne skal tage hånd om de udfordringer, de udsatte boligområder står overfor. Det gælder blandt andet puljemidler til en styrket koordinering i udsatte boligområder, uddannelses- og beskæftigelsesindsatser, samt et vedvarende fokus på at bekæmpe ungdomskriminalitet, udtaler han.

I regeringsgrundlaget for den nye V-LA-K-regering er der desuden lagt op til en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, som bl.a. giver en klar rollefordeling mellem kommuner, politi og andre aktører. I regeringsgrundlaget er der derudover et øget fokus på folkeskolens evne til at løfte de svageste elever og styrke vejene til en ungdomsuddannelse for denne gruppe.

Stempel gør det ikke nemmere
Meldingerne fra ministeren hilses velkommen af Bent Madsen, administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger:

- Grundlæggende er vi stadig kede af, at vi hvert år den første december i kalendergave får sat et stempel på en række boligområder. Det gør det bestemt ikke nemmere for de pågældende områder. Når det så er sagt, så er det meget positivt, at vores ny minister i forbindelse med offentliggørelsen af listen har et konstruktivt fokus på, hvad der er lykkedes i de boligsociale indsatser, og hvor der er behov for en styrket indsats.

Bent Madsen peger på, at Ole Birk Olesen blandt andet nævner uddannelsesområdet som et indsatsområde:

- Det falder helt i tråd med de tanker, som var i regeringsgrundlaget, som blev præsenteret forleden, hvor man vil styrke folkeskolen, så flere kan komme i gang med en ungdomsuddannelse. Og det mener vi også i BL, er den rigtige vej at gå. Så det vil jeg gerne kvittere for, siger Bent Madsen.

 Ritzau/ak