
Centrum-venstre-tænketanken Cevea har set på de nyeste tal for integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i uddannelsessystemet og konstaterer, at efterkommere i aldersklassen 20-24 år er i gang med en uddannelse i samme grad som jævnaldrende etniske danskere, skriver Avisen.dk.
Dertil kommer, at hele 39 pct. af 20-24 årige efterkommere er i gang med en videregående uddannelse mod 37 pct. af jævnaldrende etniske danskere. I sidstnævnte gruppe er der til gengæld lidt flere – 17 pct. – som er i gang med en anden uddannelse. Det samme er 14 pct. af efterkommerne.
Men tallene viser også, at der blandt de 20-24 årige efterkommere er en større restgruppe, som har grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Det gælder 46 pct. af de mandlige og 30 pct. af de kvindelige efterkommerne mod henholdsvis 32 og 23 pct. i den jævnaldrende gruppe af etniske danskere.
- Vi har virkelig en udfordring med unge mænd uden uddannelse. Men vores tal viser også, at andelen af efterkommere med kun en grundskoleuddannelse er faldet fra 53 til 40 pct. fra 2006 til 2015, og at forskellen mellem efterkommere og etniske danskere på det punkt er snævret kraftigt ind i løbet af de seneste 10 år. Det er sket, selvom tallet også er faldet for danskere, siger analysechef i Cevea, Frank Skov, til Avisen.dk.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.