Flere og flere ældre - og færre og færre hjemmehjælpstimer

Vi bliver flere og flere ældre, samtidig med at antallet af hjemmehjælpstimer falder.

I 2015 blev der hver uge visiteret til mere end 543.000 timers hjemmehjælp i ældreomsorgen. Det er et fald på 2 pct. i forhold til året før, hvor der blev visiteret til 552.000 timers hjemmehjælp. Siden 2008 er der sket et fald på 19 pct. i den visiterede hjælp. Faldet er primært sket i timetallet til den praktiske hjælp, hvor antallet af visiterede timer er faldet med 38 pct. fra 155.000 timer i 2008 til 95.000 timer i 2015. I samme periode er der sket et fald i den personlige pleje på 14 pct.

Siden 2008 er antallet af ældre på mindst 67 år vokset med hele 26 pct. De 67-årige og derover udgjorde 16,5 pct. af befolkningen i 2015, mens de udgjorde 13,6 pct. i 2008. I 2008 modtog 20 pct. eller hver femte af de ældre hjemmehjælp, mod næsten kun hver ottende i 2015.

Presset på den kommunale økonomi ses også på taksterne for børnepasning.

Fra 2015 til 2016 steg taksterne i alle pasningsordninger bortset fra fritidshjemmene, men i forskelligt tempo: For dagpleje og daginstitution steg de med omkring 2 pct., for skolefritidsordningerne (SFO) med 0,2 pct., mens taksten i de fritliggende fritidshjem, der ikke drives sammen med skolen, faldt med 1,6 pct. Det generelle prisniveau målt ved forbrugerprisindekset fra april de to år var uændret, så der har været tale om en reel stigning i taksterne.

Det er især de små børn der må holde for. De højeste takster findes nemlig inden for pasning af børn på 0-2 år i daginstitutionerne, hvor den månedlige takst i gennemsnit udgør 2.877 kr. For de lidt større børn på 3-5 år i daginstitution udgør taksten 1.657 kr. For de mindste børn i dagplejen var taksten i gennemsnit 2.486 kr. om måneden.

Når taksterne skal vurderes, er det vigtigt at holde sig for øje, at ikke alle forældre betaler den fulde pris. Har forældrene flere børn i dagpasning, opnår de søskenderabat, og en del forældre har hel eller delvis friplads.

Antallet af kontanthjælpsmodtagere ligger ret stabilt, samtidig med at færre af dem vurderes som ledige.

I marts modtog 177.800 personer kontanthjælpsydelser, hvilket er uændret i forhold til samme måned året før. I samme periode var der et fald på 5.300 i antallet af jobparate modtagere af kontanthjælp samt en stigning på 200 i antallet af åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp.

Disse to grupper er samtidig dem, der vurderes at være ledige, hvilket betyder, at der siden marts 2015 har været et samlet fald på 5.100 i antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser, der vurderes at være ledige. Andelen af modtagere af kontanthjælpsydelser, der vurderes ledige, er dermed faldet fra 26,0 pct. til 23,2 pct.

Priser stiger igen
Efter en længere periode med prisstop og fald, kan der konstateres en vis stigning i forbrugerpriserne.

Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,1 pct. i maj i forhold til samme måned sidste år. I april var der ingen årlig stigning i forbrugerprisindekset. I forhold til sidste måned har højere årlige prisændringer på især kulturtjenester og leje af sommerhus isoleret set trukket årsstigningen op. I maj steg priserne på tjenester, som udgøres af bl.a. husleje, tandlæge, transport- og kulturtjenester, forsikringer samt bankgebyrer, med 1,9 pct. i forhold til samme måned sidste år. I samme periode faldt priserne på varer, som udgøres af bl.a. mad, tøj, møbler, biler, benzin og elektronik, med 1,6 pct.

De trods alt afdæmpede danske forbrugerpriser kan især forklares med de afdæmpede priser på importerede varer og tjenester.

Priserne i det samlede producentprisindeks for varer faldt med 0,8 pct. i tre-månedersperioden marts-maj 2016 i forhold til de foregående tre måneder. I samme periode faldt importprisindekset for varer med 0,5 pct. Siden maj 2015 er producentprisindekset for varer faldet med 3,9 pct., mens importprisindekset er faldet med 2,4 pct. Dette skyldes primært prisfald i råstofindvinding for producentprisindekset og i industri for importprisindekset.

Højere beskæftigelse
For tiden er de økonomiske væksttal ret beskedne. Alligevel stiger lønmodtagerbeskæftigelsen.

Antallet af lønmodtagere omregnet til fuld tid steg med 9.300 fra 4.kvartal 2015 til 1.kvartal 2016. Det svarer til en stigning på 0,4 pct. Der var i alt 2.189.900 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i 1. kvartal 2016.

Stigningen i beskæftigelsen sker inden for den private sektor, mens den offentlige sektor rent beskæftigelsesmæssigt fortsat er på skrump.

I den private sektor steg antallet af lønmodtagere således med 11.800 fuldtidsbeskæftigede fra 4. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016, hvilket svarer til en stigning på 0,9 pct. Der var derimod 3.200 færre fuldtidsbeskæftigede i den offentlige sektor, hvilket svarer til et fald på 0,4 pct.

Ses der på det samlede arbejdstidsregnskab er tendensen den samme. Ikke så mærkeligt al den stund at hovedparten af al beskæftigelse er foretaget af lønmodtagere.

I 1, kvartal 2016 steg beskæftigelsen i virksomheder og organisationer med 0,8 pct. - svarende til 15.800 personer i forhold til kvartalet før. Inden for offentlig service faldt beskæftigelsen derimod i samme periode med 3.000 personer - svarende til et fald på 0,4 pct. Samlet steg beskæftigelsen i 1. kvartal 2016 med 0,4 pct. - svarende til 12.800 personer i forhold til kvartalet før. I den private sektor steg antallet af præsterede timer med 0,7 pct., mens antal præsterede timer i den offentlige sektor faldt med 0,5 pct.

Uddannelse og eksport
Ingen er i tvivl om, at uddannelse er vejen til beskæftigelse. Eller udtrykt på en anden måde. Manglende uddannelse øger risikoen for arbejdsløshed eller anden udstødelse – socialt og økonomisk.

Der er stor forskel på, hvilke uddannelser mænd og kvinder har. I 2016 havde 36 pct. af de 15-69-årige mænd en erhvervsuddannelse som deres højst fuldførte uddannelse, mens det kun gjaldt for 29 pct. af kvinderne. Blandt mænd og kvinder med en erhvervsuddannelse havde mange mænd en uddannelse som fx automekaniker og elektriker, og kvinderne havde en uddannelse som fx social- og sundhedshjælper. 25 pct. af mændene og 34 pct. af kvinderne havde en videregående uddannelse. Det er særligt inden for de mellemlange videregående uddannelser, som fx sygeplejerske og pædagog, at der er flere kvinder end mænd.

Udenrigshandlen var i april 2016 relativ afdæmpet. Fra marts til april steg eksporten 0,1 pct., mens importen faldt 0,8 pct. Handelsoverskuddet for april måned nåede dermed op på 7,5 mia. kr. i faktiske størrelser, og 6,2 mia. kr. når der sæsonkorrigeres.

Den helt store handelspartner er EU-landene. De står for næsten 75 pct. af importen og næsten 60 pct. af eksporten. Derfor kommer Englands fremtidige rolle i EU, og det som følger med, til at spille en afgørende rolle for dansk økonomi i fremtiden.

Andre landes indretning af deres økonomi spiller direkte ind i dansk økonomi. Det ses tydeligt i forholdet til Rusland. Danmark eksporterede i juli 2014 for næsten 900 mio. kr. til Rusland. I august 2014 trådte Ruslands importforbud i kraft, og siden da er Danmarks eksport til Rusland halveret og var i april 2016 på lige under 450 mio. kr. På trods af en stigning i april er eksporten de seneste tre måneder faldet med 7 pct.

 

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'