
Der er siden 2010 sket en markant udvikling i andelen af ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere, der får stilling i det kommunale - især i jobtyper, der kræver en uddannelse.
Det skriver KLs magasin Momentum på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Andelen af fuldtidsbeskæftigede socialrådgivere med ikke-vestlig oprindelse er således steget fra 3,4 til 7,2 pct. af den samlede gruppe. For sygeplejerskernes vedkommende var andelen 0,9 i 2010 og 1,8 i 2016, mens andelen sosu-assistenter med ikke-vestlige baggrund er gået fra 4,5 til 8,7 pct.
Momentum beskriver videre, hvordan det særligt er efterkommere af indvandrere med ikke-vestlige oprindelse, som fylder mere i de kommunale job, der kræver uddannelse. Det gælder 37 pct. af lærere med ikke-vestlig baggrund, der er efterkommere, og de tilsvarende procenter for socialrådgivere samt fysio- og ergoterapeuter er henholdsvis 32 og 30.
Ser man på den ufaglærte gruppe af kommunalt ansatte, så er det her, man finder den allerstørste del med ikke-vestlig baggrund. Således har 34 pct. af de komunalt ansatte rengøringsassistenter ikke-vestlig baggrund.
På tværs af kommunerne var andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund i 2016 på 5,9 pct. På det private arbejdsmarked var andelen 6,2 pct., i regionerne var den 5,7 pct. og i staten 3,6 pct.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.