Nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor viser, at der i løbet af de seneste fem år er blevet ansat næsten 30 procent flere sundhedssocialrådgivere i psykiatrien. Det er en stigning på 96 ansatte fra 308 i 2018 til 404 sidste år. Det oplyser Danske Regioner. Formand for Danske Regioners psykiatriudvalg, Jacob Klærke (SF), ser mange fordele ved, at flere sundhedssocialrådgivere hjælper med at bygge bro mellem det regionale sundhedsvæsen og kommunerne:
- Det giver rigtig god mening for patienter og personale, når flere fagligheder samarbejder i psykiatrien. Det er med til at frigøre tid for det sundhedsfaglige personale, så de kan koncentrere sig om deres kerneopgaver med at behandle patienterne i en tid, hvor vi mangler personale, siger han og tilføjer:
- Psykiatriske patienter er sårbare og har meget lidt overskud til at sørge for fx praktiske ting, når de er indlagt eller skal udskrives. Sundhedssocialrådgivere kan gøre en forskel, når de fx hjælper med praktik omkring bolig eller økonomi, og det er med til at øge ligheden for patienterne.
mag
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.