HERNING / IKAST-BRANDE / HOLSTEBRO: FC Midtjyllands afdeling for social ansvarlighed FCM Samfund har hjulpet 65 unge i Herning, Holstebro og Ikast-Brande kommuner med at komme i uddannelse eller job gennem et talentudviklingsprogram for unge i mistrivsel. Det er opnået bl.a. ved at tilbyde de unge personlig rådgivning ifm. sundhedsskadelige vaner samt tilbud om fysioterapi og kostvejledning. Cirka halvdelen af de unge er allerede hjulpet i job eller i uddannelse, skriver Danske Kommuner.
Jobcentrene i Region Midtjylland og 750 virksomheder fra FC Midtjyllands netværk er også en del af samarbejdet. Virksomhederne hjælper med alt fra at stille biler til rådighed, når de unge skal til jobsamtale, til selv at ansætte dem efterfølgende, når deres arbejdskraft er kvalificeret.
FCM Samfund tog initiativ til projektet i 2019, da de gerne ville bidrage til det samfund, som FC Midtjylland er en del af. Formanden for bestyrelsen i FCM Samfund, Kristian Tvergaard, udtaler, at de vil hjælpe de af regionens mennesker, som har det svært, med at finde og forløse det talent, som alle mennesker er i besiddelse af.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.