Førtidspensionister i skånejob er økonomisk gevinst for kommuner

Landets kommuner kan putte penge direkte i kommunekassen, hvis de gør en indsats for at få førtidspensionister i skånejob. Det skriver Avisen.dk.

Der er cirka 66.000 kr. at hente pr. borger årligt, når man får en førtidspensionist med kognitivt handicap i skånejob, påpeger en rapport udarbejdet af KLAP, som er et projekt under Landsforeningen LEV, der arbejder for udviklingshæmmede og deres pårørende.

Projektet er sat i verden for at hjælpe førtidspensionister med kognitive handicap til at få et skånejob i en ordinær virksomhed. Det er mennesker, der for eksempel er udviklingshæmmede, autister, spastikere eller har en hjerneskade.

Men der skal mere fokus på det fra kommunerne, mener projektleder for KLAP Claus Bergmann Hansen. Kommunerne er nemlig ikke forpligtet til at hjælpe borgere med at finde et skånejob. I loven står det, at borgeren selv skal finde en arbejdsgiver. Og det kan mange borgere måske ikke overskue.

Rapporten peger på, at den økonomiske gevinst findes dels ved, at pensionsydelsen er mindre, når der er løn fra et skånejob, og dels ved at flere sociale ydelser mindskes i forbindelse med et skånejob. For eksempel kommer flere af førtidspensionisterne fra beskyttede værksteder, som også er en udgift for kommunen.

Indtil nu har projektet fået 2400 førtidspensionister i skånejob, og Claus Bergmann Hansen mener, der potentielt er 30.000 mere i målgruppen.

ka