På søndag er det FN’s Internationale ældredag. I den forbindelse har Danmarks Statistik lavet en mindre ældreundersøgelse af, hvordan ældre oplever deres egen livskvalitet. Den viser, at danskere på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er yderst tilfredse med deres tilværelse.
Følelsen af ensomhed blandt de ældre er mest udbredt blandt enlige ældre i forhold til ældre, der bor sammen med en ægtefælle eller samboende.
I flere europæiske lande ser det også ud til, at de ældre borgere er mere tilfredse end hele befolkningen i gennemsnit. Noget tyder på, at lande med en relativ høj økonomisk velstand, en udbygget velfærdsstat og stabile pensionsforhold, er lande, hvor den yngre del af ældrebefolkningen (65-74 år) generelt har en større tilfredshed med livet end resten af befolkningen.
Det drejer sig ud over Danmark om fx Tyskland, Sverige, Storbritannien, Norge og Schweiz. I resten af de europæiske lande ser det ud til, at den yngre ældrebefolkning faktisk oplever en ringere eller ikke større tilfredshed med livet end resten af landets befolkning.
Ugifte dominerer kommunernes handicapudgifter. I 2. kvartal 2017 modtog 52.762 voksne med handicap eller socialt problem i 74 kommuner en ydelse efter Lov om Social Service (Serviceloven). Størstedelen af ydelsesmodtagere er ugifte. Blandt voksne med en kognitiv funktionsnedsættelse er hele 83 pct. ugifte, mens dette kun gør sig gældende for 65 pct. med en fysisk funktionsnedsættelse.
Til sammenligning er tallet 36 pct. for hele befolkningen. Omvendt udgør gifte/separeret en langt mindre andel af voksne med handicap eller socialt problem sammenlignet med andelen af gifte/separeret i hele befolkningen. Blandt voksne med sindslidelse eller socialt problem udgør gruppen af fraskilte 18 pct., mens kun 12 pct. i hele befolkningen er fraskilte.
Størstedelen af de handicaprelaterede ydelser bevilges til personer med kognitive funktionsnedsættelser, dvs. fx demens, hjerneskade, autisme og udviklingshæmmede.
Der kom rigtig gang i ejendomssalget i det sene forår og tidlige sommer. Både priser og antal har fået et ordentligt hak opad. Boligpriserne steg på landsplan med 3,2 pct. for enfamiliehuse og 3,1 pct. for ejerlejligheder fra 1. kvartal til 2. kvartal 2017. Priserne på enfamiliehuse steg mest i Region Sjælland med 5,7 pct. og i Region Syddanmark med 4,5 pct., mens prisstigningerne i de øvrige tre regioner var mere modereret.
I samme periode steg priserne på ejerlejligheder mest i Region Syddanmark med 4,4 pct. og i Region Nordjylland med 3,7 pct., mens priserne i de tre øvrige regioner steg mellem 1,9 pct. og 3,6 pct. Også handelsaktiviteten er øget, da det samlede antal solgte ejendomme i almindelig fri handel steg med 8,4 pct. i forhold til 2. kvartal 2016.
Sommerens manglende sol, har dog tilsmilet sommerhusmarkedet. Fra 2. kvartal 2016 til 2. kvartal 2017 steg priserne på sommerhuse på landsplan med 5,6 pct. Priserne steg mest i Region Hovedstaden med 8,7 pct. og i Region Sjælland med 6,8 pct. De øvrige tre regioner havde prisstigninger mellem 2,3 pct. og 6,6 pct.
Det økonomiske opsving har visse steder svært ved at trænge igennem som stigende forventninger. Det ses af, at den sammensatte konjunkturindikator for industri i september 2017 er uændret på nul som i august, og den sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg er uændret på nettotallet minus 4. Serviceerhverv ligger ligeledes uændret, mens detailhandlen fortsætter sin faldende tendens. Den fælles tillidsindikator, beregnet ud fra erhvervenes konjunkturindikatorer og forbrugerforventningerne, er kun steget lidt efter faldet i august.
Især må man med lidt bekymring se, at det kniber med optimismen i forbrugerledet. Den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er nemlig faldet fra 2 i august til minus 2 i september, hvormed den faldende tendens, der satte ind i midten af 2016, fortsætter. Den tilsvarende indikator for serviceerhverv ligger uændret højt på 10.
Det økonomiske opsving, og forskellige opstramninger på overførselsindkomsterne, får antallet af personer på offentlig forsørgelse til at falde.
Fra 1. til 2. kvartal 2017 faldt antallet af offentligt forsørgede 16-64-årige med 3.900 personer til i alt 727.700 personer, når SU-modtagere ikke tælles med. Antallet toppede i 1. kvartal 2010 og er siden faldet støt og roligt med næsten 120.000 personer. Antallet af SU-modtagere steg derimod med 126.000 fra udgangen af 2008 til 3. kvartal 2015. Siden er antallet af SU-modtagere ligget konstant omkring de nuværende 325.000 personer.
Ses der alene på de nettoledige, er der ikke sket de store forskydninger. Fra 1. til 2. kvartal 2017 er antallet af nettoledige steget med 2.700 personer til i alt 90.700, hvilket antalsmæssigt er en stigning på 3 pct.
De forskellige tilbagetrækningsreformer er også begyndt at virke. Fra 1. til 2. kvartal 2017 er antallet på tidlig tilbagetrækning faldet med 4.300 personer til 269.100. Dette fald skyldes, at der nu er 1.300 færre på førtidspension, 2.700 færre på efterløn og 300 færre på fleksydelse end i 1. kvartal 2017.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
