SKIVE: Skive Byråd har nu godkendt, at Arbejdernes Andelsboligforening i Skive (AAB) indfører en såkaldt fleksibel udlejning, når det gælder selskabets boliger i fire lokalområder, oplyser Skive Folkeblad.
Det betyder blandt andet, at AAB kan tilbyde borgere, som vil flytte til Skive på grund af job i kommunen, bolig uden om ventelisten, der ellers administreres efter anciennitet. AAB ønsker en større spredning i sammensætningen af beboere, hvor der er en forholdsvis stor andel af flygtninge, indvandrere og borgere på overførselsindkomster.
Disse grupper kan komme foran i boligkøen: Folk, der lige er blevet skilt, folk med bopæl og fast arbejde i kommunen, folk udefra, der kan dokumentere et tilknytningsforhold til kommunen, og borgere som på grund af salg eller udlejning af deres bopæl har brug for hurtigt at få en ny bolig.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.