For få kommunale tilbud efterlader forældre uden hjælp

Flere unge stofmisbrugere efterlader forældre magtesløse. Seks pct. af unge i alderen 16-24 år havde i 2017 et aktuelt brug af andre illegale stoffer end hash sammenlignet med 2013, hvor det gjaldt 4 pct., viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen. Det skriver Politiken.

Unge i alderen 18 til 25 år udgør også en markant stigende del af de borgere, der indskrives i stofmisbrugsbehandling. På ti år voksede den fra 25 pct. i 2006 til 45 pct. i 2016, hvor 7.450 i aldersgruppen var i behandling, viser en KL-rapport.

Det betyder også, at et øget antal kommuner inddrager forældre i deres tilbud til unge. En halv snes kommuner fik i 2016 støtte fra Socialstyrelsen til at gøre det, for eksempel U18 fra Aarhus og U-turn fra København. Men det er slet ikke nok. Mange forældre står rådvilde tilbage og savner hjælp. De aner ikke, hvordan de skal håndtere situationen, som er stærkt belastende og i nogle tilfælde kan traumatisere forældrene.

- Der er helt klart behov for, at forældre også kan få hjælp. De oplever en sindssyg magtesløshed i en situation, som de ikke har redskaber til at håndtere, siger ph.d., adjunkt Sheila Jones, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet til Politiken.

Hun har bidraget til en endnu ikke færdiggjort evaluering af projektet med at udbrede de to behandlingsmodeller og konkluderer, at der forskningsmæssigt er gode grunde til at inddrage forældre. Undersøgelser viser, at effekten af behandlingen holder bedre blandt unge, hvor forældrene har været involveret, end hvor det ikke er tilfældet. Det bakker psykolog og forsker i misbrug og pårørende, Helle Lindgaard op om:

- Det er en klar mangel i vores behandlingssystem, når forældre ikke er berettiget til nogen som helst hjælp til trods for, at de nære relationer er så betydningsfulde for et godt resultat, siger hun til Politiken og nævner konsekvenser som blandt andet angst, depression, ukontrollabel vrede, grådlabilitet.

eo