For femte år i træk falder antallet af mænd dømt efter straffeloven

Kriminalitet hører især den mandlige ungdom til – og her er der sket et bemærkelsesværdigt fald.

Mænd, der blev født i 1995, havde fået 157 domme pr. 1.000 indbyggere for overtrædelse af straffeloven, inden de fyldte 21 år. Det er væsentlig færre end blandt mænd, der blev født i den sidste halvdel af 1980'erne, hvor antallet lå på ca. 250 domme pr. 1.000 indbyggere.

Det er femte år i træk, at antallet af domme falder for mændenes vedkommende. For kvinder ses ikke den samme udvikling. Kvinder født i 1995 havde fået 53 domme pr. 1.000 indbyggere, inden de fyldte 21 år. Det er et antal, der har ligget på nogenlunde samme niveau for alle fødselsårgangene siden 1986.

Udviklingen har været mindre éntydig og markant for kvindernes vedkommende, men blandt kvinder født efter 1990 er det også en mindre og mindre andel, der har fået en dom som 20-årig.

Faldet i domme har ikke ændret nævneværdigt på de typer af domme, som de kriminelle bliver dømt efter. Blandt de domme som mænd født i 1995 havde fået ved alderen 20 år, var 16 pct. ubetingede frihedsstraffe og 30 pct. betingede frihedsstraffe. Bøder udgjorde 45 pct. af samtlige domme. Denne fordeling på type af dom er stort set den samme for alle fødselsårgangene 1986-1995.

Heller ikke blandt kvinderne har der været væsentlige ændringer i, hvordan dommene fordeler sig på type. For 1995-årgangen udgjorde frihedsstraffene 21 pct. (3 pct. ubetingede, 18 pct. betingede) og bøderne 74 pct.

Bedre konkurrenceevne
Danmarks konkurrenceevne er blandt mange faktorer også afhængig af arbejdsomkostningerne i udlandet. Og her går det ikke helt skidt i sammenligning med landene i EU og USA.

I 2. kvartal 2017 steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i Danmark med 1,7 pct. i forhold til 2. kvartal i 2016. Til sammenligning var stigningen i hele EU på 2,5 pct., og 2,4 pct. i USA.

Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I Storbritannien var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 2,5 pct. I Tyskland steg arbejdsomkostningerne pr. time i samme periode med 2,3 pct. Stigningen i de svenske arbejdsomkostninger pr. time lå med 1,4 pct. i 2. kvartal, hvilket var under stigningen i Danmark.

Fortsat underskud
Selvom der generelt er økonomisk opdrift i Danmark, ser det ud til, at det er svært at få banket det offentlige underskud ordentligt ned. Det har siden 2015 bevæget sig på den negative side af et nulpunkts-niveau.

For der var stadig i 2. kvartal 2017 et underskud på de offentlige finanser på 0,4 mia. kr. Sammenlignet med samme kvartal i 2016 er den offentlige saldo blevet forringet med 2,2 mia. kr. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug.

På indtægtssiden viste det offentlige kvartalsregnskab for 2. kvartal 2017 et momsprovenu på 51,9 mia. kr., hvilket er 1,4 mia. kr. højere end i 2. kvartal 2016. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I 2. kvartal 2017 udgjorde kildeskatterne 105,7 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten. Sammenlignet med samme kvartal i 2016, steg kildeskatterne med 3,1 mia. kr.

På udgiftssiden kunne man bl.a. konstatere at udgifterne til kontanthjælp faldt med 0,6 mia. kr. i forhold til 2. kvartal 2016. Kontanthjælp dækker over ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Omvendt steg udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge med 0,2 mia. kr. i forhold til 2. kvartal 2016. Samlet set udgør udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp 8,7 mia. kr. i 2. kvartal 2017, hvilket svarer til 10 pct. af de samlede sociale ydelser til husholdningerne. 

Det er for tidligt at sige, om lønmodtagerbeskæftigelsen har nået et foreløbigt mætningspunkt efter en vedvarende stigning siden foråret 2013.

For i juli 2017 var antallet af lønmodtagere nemlig 1.200 heltidsbeskæftigede lavere end i juni. Faldet kan adresseres til den offentlige sektor, hvor den private sektor, som man har set det tidligere, ikke kunne opsuge tilbagegangen. Faldet skal dog helt generelt tolkes med en vis varsomhed, idet usikkerheden vurderes som lidt større end normalt i sommermånederne.

I juli 2017 var der næsten 2,7 millioner personer, der havde et lønmodtagerjob.

Mættede forventninger
Mætning opleves så at sige også på borgernes forbrugerforventninger.

Forbrugertilliden lå på 7,3 i september 2017 sammenlignet med 7,6 i august. Niveauet er således stort set uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og den fremtidige økonomiske situation. Udviklingen i forbrugernes forventninger og detailhandlens omsætning følges typisk ad - dog let forskudt i tid. Den uændrede forbrugertillid i september antyder, at salget i detailhandlen formentligt heller ikke vil give større udsving inden for de næste par måneder.

Detailomsætningen i august var også vigende, og her kan man nok ikke beskylde varmen for dette.

Detailhandlen i august 2017 var samlet set 0,3 pct. lavere end i juli. I august faldt varegruppen fødevarer og andre dagligvarer med 0,1 pct., og varegruppen beklædning mv. faldt med 0,2 pct. Varegruppen andre forbrugsvarer faldt mest med 0,4 pct.

Inflationen i Danmark er igen faldet til under det gennemsnitlige europæiske niveau.

For inflationen i Danmark var i august 2017 på 1,5 pct., mens gennemsnittet i EU lå på 1,7 pct. Inflationen har dermed med undtagelse af juli 2017 ligget under det gennemsnitlige EU-niveau siden februar 2016. Det er specielt elektricitet, gas og andet brændstof samt tøj, der trækker inflationen for EU op i forhold til Danmark.

I Danmark er det i høj grad fødevarer og bankgebyrer, der trækker inflationen op i forhold til EU. I mange andre EU-lande bidrager fødevarer også meget til inflationen, da det i 14 ud af 28 lande er fødevarer, der bidrager mest til inflationen. I juli var inflationen 1,5 pct. i Danmark og EU.

 

Preben Etwil, chefkonsulent i Danmarks Statistik
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'