
Bruttonationalproduktet (BNP) steg kun med 0,1 pct. i 4. kvartal 2015. Tages usikkerheden i betragtning, kan det udmærket dække over en ren nulvækst.
Der var svag vækst i både investeringerne og husholdningernes forbrug, mens der var tilbagegang i eksporten og det offentlige forbrug. BNP steg kun med 1,2 pct. i 2015 som helhed, hvor især husholdningernes forbrug bidrog positivt. Vareeksporten, investeringerne og det offentlige forbrug bidrog også positivt til årsvæksten, mens eksporten af tjenester bidrog negativt.
Trods den meget begrænsede økonomiske vækst kan der fortsat konstateres en vis beskæftigelsesfremgang. Beskæftigelsen steg 0,4 pct. i 4. kvartal 2015, mens det samlede antal præsterede timer steg med 0,6 pct. For året 2015 som helhed steg beskæftigelsen med 1,1 pct., og de præsterede timer med 0,9 pct.
Danmarks konkurrenceevne er i høj grad afhængig af at landets arbejdsomkostninger i forhold til andre lande. De danske arbejdsomkostninger steg heldigvis mindre end de engelske, svenske og tyske arbejdsomkostninger.
I 4. kvartal 2015 steg de danske arbejdsomkostninger med 1,7 pct. pr. time i forhold til samme 4. kvartal 2014, mens stigningen i EU var på 1,9 pct. Stigningen i arbejdsomkostningerne i USA var på 1,9 pct.
Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. Siden 4. kvartal sidste år har væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis været på hele 4,2 pct. i Storbritannien, 3,2 pct. i Sverige og 1,9 pct. i Tyskland. Især Storbritannien og Sverige havde i perioden dermed en markant højere stigning end Danmark, men også i Tyskland steg arbejdsomkostningerne på årsbasis mere end i Danmark.
Mange fra Eritrea
Året 2015 blev i høj grad præget af den europæiske flygtningesituation, hvilket også har præget det danske asylsystem og livet i de danske kommuner.
I 2015 indvandrede 10.300 personer med opholdstilladelse til asyl. Ser man bort fra de mindste ø-kommuner, var Langeland, Sorø, Bornholm, Syddjurs og Assens de kommuner, som modtog den største andel flygtninge i forhold til indbyggertallet. I disse kommuner udgjorde de nytilkomne flygtninge mellem 3,1 og 3,7 af hver tusind indbygger i kommunen. I Albertslund, Brøndby, Ishøj, Høje-Taastrup og København var der få eller ingen nytilkomne flygtninge, og de udgjorde højst 0,1 af hver tusind indbygger.
Tre ud af fire blandt de flygtninge, der indvandrede i 2015, var mænd. Næsten halvdelen af alle flygtninge der søgte asyl i Danmark var ganske unge mennesker mellem 18 og 29 år. Mere end halvdelen af flygtningene var syriske statsborgere, mens mere end en fjerdedel havde et statsborgerskab fra Eritrea.
Ledighed faldt mest på Bornholm
Trods økonomisk afmatning ser det alligevel ud til at arbejdsløsheden er for nedadgående, hvilket især Bornholm har haft glæde af.
Fra januar til februar faldt bruttoledigheden med 1.700 fuldtidspersoner til 114.600 i februar. Det svarer til en ledighedsprocent på 4,3 pct., hvilket er et fald på 0,1 procentpoint i forhold til januar 2016 og december 2015. Fra januar til februar faldt ledigheden for mænd med 1.000 fuldtidspersoner, mens kvinders bruttoledighed kun faldt med 600 personer.
Fra januar til februar faldt ledigheden for samtlige landsdele. Målt på ledighedsprocenten faldt ledigheden klart mest på Bornholm med 0,3 procentpoint til 5,0 pct. I samtlige øvrige landsdele var ledighedsprocenten enten uændret eller også faldt den med 0,1 procentpoint fra januar til februar. Bruttoledigheden er herefter ikke længere højest på Bornholm men derimod på Fyn, hvor ledigheden er 5,2 pct. Modsat er den fortsat lavest i Nordsjælland med kun 3,2 pct.
Lidt færre konkurser...
I marts er antallet af konkurser faldet en smule, men alligevel er flere blevet ramt på deres job, om end fra et relativt lavt leje.
I faktiske tal var der i alt 490 konkurser i marts. Heraf var 204 virksomheder med ansatte og 7 virksomheder uden ansatte og med en omsætning i 2015 over 1 mio. kr. Disse aktive virksomheder stod for 43 pct. af alle de konkursramte virksomheder, og stod ud over 98 pct. af omsætningen også for alle de tabte job.
Der gik 1.132 fuldtidsjob tabt i marts, og det var 41 pct. flere end i september-februar i gennemsnit. I Region Hovedstaden forsvandt 353 job eller 65 pct. flere end i september-februar. I Region Syddanmark forsvandt 291 job, eller 77 pct. flere, mens der i Region Midtjylland forsvandt 269 eller 20 pct. flere. I Region Sjælland forsvandt 134 job, eller 18 pct. flere. I Region Nordjylland forsvandt 85 job, eller 3 pct. færre.
... og lidt færre på tvang
Afmatningen i økonomien slår ikke fuldt igennem på ejendomsmarkedet, hvor en vis stigning på det sidste, især på ejerlejligheder kan konstateres. På kvartalsbasis kan der dog ses en kraftig opbremsning, mens der inden for det sidste års tid kan ses prisstigninger, der langt overgår forbrugerprisstigningerne.
Fra december 2015 til januar 2016 steg priserne på både enfamiliehuse og ejerlejligheder. Enfamiliehuse steg 0,3 pct. og ejerlejligheder steg 1,3 pct. Sammenholdes gennemsnittet for perioden november-januar med de foregående tre måneder august-oktober, faldt enfamiliehuse med 0,2 pct. og ejerlejligheder faldt med 0,3 pct.
Prisen på ejerlejligheder lå i perioden november-januar 10,3 pct. højere end samme periode året før. Prisen på enfamiliehuse steg i samme periode med 6,0 pct. I januar var den gennemsnitlige salgspris 1.980.000 kr. for enfamiliehuse og 2.003.000 kr. for ejerlejligheder.
Selvom husene efterhånden er blevet dyre – 2 mio. kr. i gennemsnit – så ses der heldigvis ikke så mange tvangsauktioner.
I marts blev der bekendtgjort 253 tvangsauktioner mod 265 måneden før, når der er korrigeret for normale sæsonudsving, hvilket svarer til et fald på 5 pct. I tre-månedersperioden januar-marts 2016 var der 750 tvangsauktioner mod 895 i perioden oktober-december 2015.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.