Forældre i fattige familier prioriterer børns behov over deres egne

SFI’s nye undersøgelse Fattigdom og afsavn viser blandet andet, at selv om børn i økonomisk fattige familier lider flere afsavn end børn i familier med flere penge, så er omfanget af afsavn blandt børn i fattige familier ikke markant, hedder det i SFI's præsentation af materialet.

Forskerne vurderer, at det kan skyldes, at mange sociale ydelser er rettet mod børnefamilier, og at forældrene i fattige familier prioriterer børnenes behov over deres egne. Der er derudover tegn på, at børn i økonomisk fattige indvandrerfamilier har flere afsavn end deres danske jævnaldrende.

Hvis man er økonomisk fattig i Danmark, betyder det typisk ikke, at man mangler mad på bordet eller tøj på kroppen. Men økonomisk fattigdom har stor betydning for, om man må give afkald på goder og aktiviteter, der er almindelige for de fleste danskere.

Ikke altid tre daglige måltider
Undersøgelsen viser i det hele taget, at der er stor forskel på, hvor slemt det står til blandt økonomisk fattige danskere: 21 pct. siger, at de ikke har afsavn på nogen af de 49 indikatorer, forskerne måler på – fx mad, tøj, bolig, internet eller sociale aktiviteter – mens 32 pct. har afsavn på 10 eller flere af indikatorerne.

En del af de økonomisk fattige må give afkald på helt basale ting. 16 pct. af de økonomisk fattige har i perioder ikke råd til tre måltider om dagen. 15 pct. køber ikke lægeordineret medicin, fordi de mangler penge. 42 pct. kommer ikke til tandlægen, fordi det er for dyrt for dem.

Gruppen af økonomisk fattige består af flere forskellige undergrupper. Mens flertallet af de økonomisk fattige er overførselsindkomstmodtagere, er der også både selvstændige og lønmodtagere blandt de økonomisk fattige.

Undersøgelsen er finansieret af satspuljen og Social- og Indenrigsministeriet.

ka