RUDERSDAL: Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende forebyggende hjemmebesøg (SUFO) har givet Det Forebyggende Team i Rudersdal Kommune prisen for Årets Tiltag 2018, skriver Frederiksborg Amts Avis. Begrundelsen er, at tiltaget 'Passer du på dig selv, når du passer på din syge ægtefælle?' er med til at gøre en forskel, er nytænkende og kan bruges af andre kommuner.
Det Forebyggende Team besøger årligt cirka 1500 borgere over 75 år og taler med dem om, hvordan de trives og klarer hverdagens gøremål. I den forbindelse er medarbejderne blevet opmærksomme på, at nogle ældre måske i mange år passer en kronisk syg ægtefælle men glemmer at tage vare på sig selv. Den raske ægtefælle kan have svært ved at overskue tingene og oplever ensomhed, uretfærdighed og måske også frustration og vrede.
- Det er min erfaring fra de forebyggende hjemmebesøg, at de par, som vælger at fortælle åbent til familien og omgangskredsen om de udfordringer, de står med, i højere grad modtager tilbud om hjælp på forskellig vis. Andre par, som ikke fortæller om sygdommen, oplever en større grad af isolation fra deres omgangskreds, og de kommer til at stå meget alene med de udfordringer, som sygdommen giver, siger Maria Markworth, der er tilknyttet Det Forebyggende Team.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.