
KL og Dansk Jernbaneforbund har indgået forlig om overenskomst, der skal til urafstemning. En stor jernbanekonflikt truede fra 11. juni.
- Jeg er meget tilfreds med, at vi nu har indgået en balanceret aftale med Dansk Jernbaneforbund om ny overenskomst for lokalbanernes ansatte. Vi mener, at den nye aftale fortsat sikrer fornuftige rammer for, at lokalbanerne kan indrette den lokale transport efter passagerernes behov, samt for vores ansatte.
Sådan siger Peter Hvilshøj, administrerende direktør for Nordjyske Jernbaner ifølge KL.
Ud over de generelle lønstigninger indeholder den nye aftale blandt andet pensionsforbedringer samt præcisering og forbedring af pausereglerne.
Det er nu op til Dansk Jernbaneforbunds cirka 340 medlemmer på lokalbanerne, om de vil stemme ja eller nej til den nye overenskomst. Afstemningen skal være afsluttet senest den 25. juni, og en konflikt kan derefter tidligst træde i kraft den 30. juni.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.