VEJLE: Midt i Jellings asylcenter ligger både en ungdomsklub og en privat dagpleje, hvor danske familier hver dag afleverer deres børn. Nu skal en forsker undersøge, hvordan asylcentret er smeltet sammen med resten af byen, skriver DR.
- Der er en tendens til at undersøge de steder, hvor der opstår problemer, og se på, hvad der går galt. Men det er også vigtigt at undersøge de steder, hvor det umiddelbart fungerer, siger antropolog Birgitte Romme Larsen fra Københavns Universitet om formålet med forskningen.
Hun har fået 2,2 mio. kr. af Det Frie Forskningsråd til se nærmere på Jelling og asylcenteret, som blev oprettet til bosniske flygtninge i 1990'erne. Den første daginstitution rykkede ind efter at bosnierne var flyttet ud i 1997. I 2001 manglede Udlændingestyrelsen igen asylpladser, og sammensmeltningen mellem asylcenteret og byens institutioner begyndte.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.