Forsker til KL: I er blevet for specialistglade

- Her kommer dybest set en advarsel til KL og Dansk Sygeplejeråd, synes jeg: I er blevet fantastisk specialistglade. Vi skal have specialistsygeplejersker i fx diabetes og i sår, men det er skadeligt. Vi skal i stedet have sygeplejersker, der kan tage en helhedsvurdering og som formår at se på hele sygdomsbilledet, sagde forsker og forfatter til 'Hvidbog om multisygdom' Frede Olesen på KL's ældrekonference 2018.

Øget brug af sygeplejespecialister er således omdrejningspunktet for, hvorfor Frede Olesen mener, at sundhedssystemets ledere har glemt betydningen af 'generalisten', som han fremhæver som den ‘gode, gammeldags hjemmesygeplejerske, der virkelig forstod at gå ind og skabe kontakt på ingen tid' og som eksemplet på, hvad en moderne sygeplejerske skal kunne.

- Vi har glemt betydningen af generalisten frem for specialisten, sagde han, og med det mente han blandt andet, at der er brug for en gentænkning af sygeplejerskens rolle og én-til-én relationen. Blandt andet fordi forskeren har en fællesnævner for de succeser, han gennem tiden har set, for de har altid involveret en skarp én-til-én relation mellem borger og den professionelle.

Særligt den lavest uddannede socialgruppe har derfor brug for 'generalisten', og det er ikke kun som sygeplejerske, men også som socialrådgiver, arbejdsformidler og praktiserende læge, for 'det er den, der kan skabe en relation over lang tid og som kan skubbe en forandring i gang', lød det.

Det vil blandt andet sige, at det kun er en enkelt fagperson, der skal møde borgeren, og således ikke teams, som forskeren fortalte om med henvisning til et teammøde om et svært socialt belastet barn. Her sad seks-syv mennesker rundt om et forældrepar, der 'dekoblede fuldstændig'.

- Vi ved fra forskning, at relationen og kontakten i sig selv betyder færre symptomer, mindre smerter og større handlekraft. Men alt det der med teams er umuligt for patienten, der har det svært, sagde Frede Olesen.

Stadig et stort problem for den svært belastede patient
En tredjedel af de lavestuddannede borgere, der jævnligt er i kontakt med sundhedsvæsenet, har fx læse- og forståelsesvanskeligheder. Det betyder, at de har svært ved at læse og forstå en skrevet tekst som en pjece elelr informatonsfolder, ligesom de har svært ved at føre en dialog med en professionel og tage meddelelsen derfra til sig.

Derfor kan det også være et problem, at læger og hospitaler sender pjecer og informationsfoldere om sygdomme med patienterne hjem, når de forlader hospitalet - for i en tredjedel af tilfældene kan de ikke læse dem. I kraft af sin forskning om multisygdom forklarer Frede Olesen således, at der ikke kun er stor social forskel på, hvor mange sygdomme patienter har samtidig, men også stor forskel i, hvor god patienten er til at begå sig i sundhedsvæsenet.

Han mener blandt andet derfor, at der er skabt et strukturelt problem i sundhedsvæsenet, som gør, at 'vanskeligheden for de vanskeligt stillede bliver større og større'.

- Nogle gange får vi designet et system, der ikke er egnet til virkelighedens borgere. Gå hjem og kig på jeres hjemmesider, alle jer der har en brochure, der hedder ‘Hjerneskade og rehabilitering’ - hvis borgere kan læse ordet hjerneskade og rehabilitering, så har de ikke brug for den, sagde også forsker og projektchef Sidsel Vinge på konferencen.