I turbulente tider, hvor forandringerne sker hurtigt og uforudsigeligt, er en tydelig faglig ledelse særlig vigtig i den offentlige sektor, hvis medarbejdernes motivation skal bevares. Og for beskæftigelsesområdet er turbulensen dobbelt, da medarbejdere og ledere både bliver påvirket af de forandringer, der sker på området samt den samfundsmæssige turbulens med blandt andet inflation og krig i Ukraine.
Det forklarer centerleder og forsker ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse ved Aarhus Universitet, Lotte Bøgh Andersen, ved KL’s beskæftigelsestræf, hvor flere end 500 - herunder ledere og direktører i landets kommuner - deltager.
- De turbulente tider viser, at det, der virkede i går, ikke nødvendigvis virker i morgen, og derfor er det nødvendigt, at vi bliver ved med at udvikle den faglige ledelse, siger hun.
Turbulensen på beskæftigelsesområdet består blandt andet i, at regeringen har besluttet at nedlægge jobcentrene og samtidig sætte kommunerne fri af statsligt bureaukrati, så de selv kan tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Målet med initiativerne er, at de ledige kommer hurtigere i arbejde.
Husk motivationen
På beskæftigelsestræffet peger Lotte Bøgh Andersen på, at helt ny forskning viser, at medarbejdermotivationen forandrer sig forskelligt i henholdsvis stabile og turbulente tider.
I disse tider, fortæller Lotte Bøgh Andersen, at det er vigtigt, at den offentlige ledelse er opmærksomme på at understøtte medarbejdernes følelse af, at arbejdet giver mening. Det kan blandt andet ske ved en ydre motivation, en public service-motivation og en indre opgavemotivation.
- Ydre motivation. Her handler det om at opnå belønning - fx løn eller mundtlig anerkendelse - eller undgå straf
- Public service motivation. Dette er motivationen for at gøre noget godt for andre eller for samfundet.
- Indre opgavemotivation. Her er det interessen i selve arbejdsopgaven, der er drivkraften.
mag
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.