KØBENHAVN: For første gang i dansk retshistorie har en domstol udvist en person for at tigge. Dommen er faldet i Københavns Byret. Der er tale om en kvinde fra Slovakiet, som er dømt for at tigge fra borgere i hovedstadsområdet. Kvinden var i forvejen straffet flere gange for betleri, og derfor landede byretten på udvisning og 40 dages ubetinget fængsel for yderligere to tilfælde.
Under retsmødet kom det frem, at kvinden var kommet til Danmark med det ene formål at ernære sig ved tiggeri. Selv om kvinden er EU-borger og derfor nyder en udvidet beskyttelse mod udvisning, så vurderede retten, at der var grundlag for udvisning.
- Det kan virke hårdt at udvise en person for at tigge penge, men faktum er, at betleri er ulovligt i Danmark. Når en person gentagne gange kommer til Danmark udelukkende for at ernære sig ved kriminalitet, så må man på et tidspunkt sige fra. Og det er det, retten har gjort, siger anklagerfuldmægtig Anne Jacobsen fra Københavns Politi.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.