dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Fredericia fyrer voksenhandicapchef

Kommunen ønsker en anden profil til at gennemføre handleplan for det kritiserede bosted Kobbelgården.

FREDERICIA: Voksenhandicapchef Holger Torp, der som sådan også er øverste leder af det kritiserede bosted Kobbelgården, er blevet fyret, skriver Fredericia Dagblad.

Som tidligere omtalt har Socialtilsyn Syds seneste tilsynsrapport rettet stærk kritik mod ledelsen, og senior- og socialudvalget bebudede i sidste uge handling. "Der er sket ting, som klart er uacceptable, som det er vigtigt at vi handler på nu", sagde udvalgsformand Søren Larsen (S) bl.a.

I januar beklagede kommunens socialchef Henriette Korf Graversen alvorlige hændelser om magtanvendelse og forråelse på bostedet, bl.a. underretningen om, at en medarbejder havde filmet en beboer onanere og videresendt optagelsen til en kollega.

Holger Torp fik ansvaret for Kobbelgården i 2014. Direktør for beskæftigelse og velfærd Mette Heidemann bekræfter overfor avisen, at voksenhandicapchefen nu fratræder. 

- Vi har meddelt medarbejderne, at vi mener, der er brug for en anden faglig profil til at gennemføre den foreliggende handleplan på området, siger hun.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.