Som det fremgår af artiklen 79 nye forsøg med frikommuner på vej, så er Folketinget lige nu ved at lægge sidste hånd på lovforslaget om den tredje og sidste bølge frikommuneforsøg i denne omgang. En række kommuner har – inden for rammerne af frikommuneforsøgene, fået mulighed for at fravige eksistere regler – ofte med meget vidtgående konsekvenser for de borgere, det berører.
Frikommuneforsøg er som udgangspunkt en god ide. Det kan være en udmærket måde at få ny viden og afprøve nye og utraditionelle metoder og samarbejdsformer, som ikke kan rummes inden for eksisterende lovgivning. Derfor vil vi forhåbentlig også fremover se nye frikommuneforsøg.
Men der ikke nogen hemmelighed, at vi som handicaporganisation har været meget kritisk over for indholdet i en del af de frikommuneforsøg, der er bragt i spil på handicapområdet. Frikommuneforsøgene afspejler stort set udelukkende myndighedens interesser, og er i alt væsentligt blevet til hen over hovedet på og uden inddragelse af de borgere, det handler om.
Frikommuneforsøgene burde være en enestående anledning til dialog og borgerinvolvering. Men sådan fungerer frikommuneforsøgene desværre ikke i praksis. Ideerne til forsøgene og forsøgsdesignet skabes i et lukket rum, hvor kun kommunens embedsmænd har haft adgang.
Frikommuneforsøgene bliver derfor en forspildt chance for at byde positivt ind på tillidsdagsordenen. Her var en gylden chance for, at bygge bro over tillidskløften mellem borgere og myndigheder. Men i stedet for at blive en arena for dialog, så er processen omkring frikommuneforsøgene blevet et top-down-projekt, som snare udbygger end overkommer tillidskløften.
Hvor blev nærdemokratiet af?
Hvorfor benytter kommunerne ikke en så åbenlys mulighed for borgerinddragelse og dialog? Hvorfor falder det ikke de kommunale myndigheder naturligt, at gøre denne åbenlyse anledning til en gylden mulighed for at holde offentlige høringer, borgermøder, workshops med det lokale handicapråd etc.? Hvor er visionen om det blomstrende nærdemokrati forsvundet hen?
Læren af den proces, som vi nu er ved at være ved slutningen af, er derfor, at der må indskrives proceskrav i reglerne om frikommuneforsøg. Det er simpelthen nødvendigt, at lovgiver gør det til et krav og en forudsætning for at godkende et frikommuneforsøg, at det bygger på en veltilrettelagt og dokumenteret lokal proces, hvor de mennesker, hvis liv man vil lave forsøg med, har været inddraget i udvælgelse, design og beslutning om forsøget.
De det angår, skal selvfølgelig have haft indflydelse på forsøgsdesignet, formål og succeskriterier. Og så skal de naturligvis indgår som en afgørende del af slutevalueringen.
Jeg håber, at indenrigsministeren vil gribe chance og tilskynde til, at nye frikommuneforsøg bruges som afsæt for at skabe en solid lokal dialog om udvikling af vores nærdemokrati til glæde for velfærdssamfundet.
Mogens Wiederholt, direktør i Spastikerforeningen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
