Fritids- og ungdomsklubber er et værn mod bandekriminalitet

En ny undersøgelse fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet kalder fritids- og ungdomsklubberne for et 'helle' for unge i udsatte boligområder. Udover at udføre alle de traditionelle opgaver, som fritids- og ungdomsklubberne gør over hele landet, så løfter klubberne en stor og kompleks vifte af sociale opgaver, der kræver høj pædagogisk faglighed, gode relationer til de unge og et stort lokalkendskab, skriver Aarhus Universitet. 

Det skyldes, at børn og unge i udsatte boligområder vokser op i udsatte positioner og er i risiko for sociale udelukkelse. Det er særligt for disse unge, at klubberne kan spille en vigtig rolle:

- Klubpædagogerne har et fagligt stærkt fokus på, hvordan de kan hjælpe de unge til at få et fællesskab væk fra gaden og fra kriminalitet, styrke deres selvværd og sikre, at de får nogle brede kompetencer, så de kan klare sig bedre i samfundet, siger lektor Kirsten Elisa Petersen fra DPU, der netop har afsluttet et stort forskningsprojekt om fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unge i udsatte boligområder. 

I de udsatte boligområder kommer pædagogerne derfor til at arbejde med både traditionelt arbejde og mere målrettet hjælp. 

- De laver alt det, vi forbinder med traditionel fritids- og klubpædagogik, med aktiviteter som sport, musik, computer og generelle børne -og ungdomsfællesskaber. Men så gør de også en masse andre målrettede indsatser for de enkelte børn og unge. Det kan fx være hjælp til at finde et fritidsjob eller, hvis en af de unge er meget glad for at spille fodbold, så at hjælpe den unge med at blive integreret i en rigtig fodboldklub uden for boligområdet, siger Kirsten Elisa Petersen. 

Et helle uden kriminalitet
De unge beskriver selv klubberne som et helle og fællesskaber fri for kriminalitet og bander. Der er derfor en risiko for, at de unge har sværere ved at holde sig fri fra bandegrupperinger, hvis der ikke er hjælp at hente i fritids- og ungdomsklubberne. 

- De unge beskriver selv, hvordan tilstedeværelsen af gadebander og kriminalitet kan være en del af at vokse op i de udsatte boligområder. En af pædagogerne under mit feltarbejde i en institution i et meget udfordret boligområde sagde det meget skarpt: 'du skal vide, at hver eneste dreng her skal træffe et valg, om de vil ind i bandekriminalitet eller ej', fortæller Kirsten Elisa Petersen.

- Men det valg er ikke risikofrit for børnene og de unge. At fravælge kriminaliteten og bandemiljøet kan have den konsekvens, at man bliver presset og jagtet, og at ens familie bliver truet i lokalområdet. Det er her, klubberne ser ud til at tilbyde et fællesskab, hvor der ikke er kriminalitet. De unge fremhæver selv, at det er et kriminalitetsfrit helle at være i klubberne, og det er de glade for, siger hun. 

Det er derfor vigtigt at klubberne også er tilgængelige for børnene og de unge ugen igennem og ikke mindst om aftenen fredage, lørdage og søndage, hvor nogle af børnene og de unge ellers kan risikere at blive en del af gadernes fællesskaber.

esl