GLADSAXE: En lang række kommuner har indgået samarbejde med Klapjob om at skabe flere jobmuligheder til borgere med kognitive handicap - og nu tilslutter Gladsaxe Kommune sig, oplyser kommunen.
Klapjob er en beskæftigelsesindsats, og en del af foreningen Lev, der skaber skånejob og fleksjob til mennesker med udviklingshandicap og andre kognitive vanskeligheder såsom autisme, ADHD, spasticitet, epilepsi, muskelsvind og erhvervet hjerneskade.
Det opnås gennem samarbejde med virksomheder, der påtager sig et socialt ansvar. Desuden finaniseres indsatsen af socialreserven og er derfor gratis for kommunerne og øvrige samarbejdspartnere at samarbejde med.
Det nye samarbejde betyder, at Gladsaxe Kommune får adgang til Klapjobs viden og netværk af virksomheder.
- Vi er utrolig glade for at indgå et samarbejde med Klapjob om at skabe flere meningsfulde job til borgere med kognitive handicap. Som verdensmålskommune har vi et mål om, at alle skal have lige muligheder for et godt liv. Det betyder, at vi alle skal have mulighed for at bidrage med det, vi kan. Det er meningsfuldt for den enkelte borger, og det er med til at skabe et bredt og mangfoldigt arbejdsmarked til glæde og gavn for alle, siger borgmester i Gladsaxe Kommune Trine Græse (S).
Kommuner der samarbejder med Klapjob
Aalborg, Aarhus, Aabenraa, Assens, Ballerup, Bornholm, Brønderslev, Esbjerg, Favrskov, Faxe, Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Frederikssund, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Guldborgsund, Halsnæs, Haderslev, Hedensted, Helsingør, Herlev, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Horsens, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ikast-Brande, Ishøj, Kalundborg, Kolding, København, Køge, Lejre, Lemvig, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Morsø, Nordfyn, Nyborg, Næstved, Odder, Odense, Odsherred, Randers, Rebild, Roskilde, Rudersdal, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Struer, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, Tønder, Tårnby, Varde, Vejle, Vesthimmerland, Vordingborg, Viborg.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.