Moralsk og økonomisk investering:
Gladsaxe vil producere bæredygtige borgere

GLADSAXE: Det er et økonomiprojekt, der har ansporet Gladsaxe Kommune til at arbejde helhedsorienteret med udsatte familier. For en investering i kommunens børn, er en investering i fremtiden, lyder rationalet. 

- Det er også et moralsk projekt, for vi kan ikke være bekendt ikke at gøre noget, siger økonomidirektør i Gladsaxe Nanna Krog-Meyer med henvisning til situationer, hvor hun selv har set en familie i supermarkedet, der fik hende til at bekymre sig om, hvordan det barn vil klare sig i livet.

Kommunen arbejder med inspiration fra Novo Nordisk med mange sideløbende investeringer - nogle nemme og kortsigtede, så de kan give afkast til mere risikable og langsigtede investeringer. 

En sådan langsigtet investering er det at "producere bæredygtige borgere", som kommunen fortæller om på Integrationstræf 2021.

Investering i hele familien

Det er afgørende at få skabt en god relation til familien, og det kræver, at man møder familien med ydmyghed og ligeværdighed, fortæller koordinerende sagsbehandler Rie Donskov Grønbech fra Gladsaxe Kommune. 

Hun mødte for 2,5 år siden en familie på fem med rødder i Balkan bestående af far, mor og tre børn, den yngste i børnehavealderen. Begge forældre var uden job og havde været på kontanthjælp siden 2008. Børnene kom sjældent i skole, og familiens primære kontakt med kommunen var, når faren ringede og truede medarbejderne. 

Godt to år senere er faren fortsat i beskæftigelsessystemet, men moren, der er flyttet for sig selv sammen med børnene, er i gang med 10. klasse med henblik på efterfølgende at tage en HF-eksamen. Den yngste dreng går stabilt i skole, og datteren er rykket væk fra kriminalitet. 

Kræver vedholdenhed

For Rie Donskov Grønbech har det krævet vedholdenhed at nå så langt med familien, for nogle gange er telefonen bare ikke blevet taget. Og det kan ifølge hende skyldes mange ting, men også helt lavpraktisk fattigdom, fordi der ikke lige har været penge til taletidskort, fortæller hun.

Familiekoordinatoren fungerer i høj grad som familiens livline, og Rie Donskov Grønbech tager da også telefonen på alle tidspunkter af døgnet.

For at lykkes kræver det også, at der skabes tillid begge veje, så kommunen stoler på, når borgerne siger, at de gerne have et job, og borgerne stoler på, at kommunen gerne vil hjælpe til til at få et.

- Det handler om ikke at møde folk med fordomme, siger Rie Donskov Grønbech.

Når så stor en del af indsatsen bygger på relationen, kan det være sårbart for projektet, hvis en medarbejder bliver syg eller stopper. Derfor arbejder man i Gladsaxe i teams af tre, hvor man forsøger at være involveret i hinanden sager.

Tager udgangspunkt i borgerens drømme

I Gladsaxe er den helhedsorienterede indsats centreret omkring det, økonomidirektøren kalder "sund fornuft" og borgernes egne ønsker, hvorfor en af familiekoordinatorens første opgaver er at finde ud af, hvad familien drømmer om.

Da Rie Donskov Grønbech første gang besøgte familien, stod det hurtigt klart, at moren gerne ville i beskæftigelse. Men på grund af familiens mange problematikker, var første prioritet af få de to største børn i skole og den yngste i børnehave.

Rie Donskov Grønbech tog også med til møder i jobcentret med begge forældre, og var endda hos lægen med faren. Idéen er, at familiekoordinatoren skal stå ved siden af borgeren, men det kan også være nødvendigt at indtage en mentorrolle, siger projektleder Pernille Præstmose Christiansen. 

- Nogle gange kan det være, man går forrest og ringer til hospitalet og laver aftaler eller sidder ved siden af, mens borgeren selv ringer. Andre gange aftaler man, hvad man hver især gør til næste gang, siger hun.

Det kræver også nogle gange, at man som familiekoordinator kæmper indad i systemet for at få det til at gå op, når der er flere instanser indover, fortæller Pernille Præstmose Christiansen.