dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Socialstyrelsen tilbyder kommuner et udviklingsforløb for at klæde kommunerne bedre på til at opdage og håndtere partnervold. (Modelfoto)
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Gratis udviklingsforløb til kommuner om partnervold

Cirka 82.000 kvinder og ca. 43.000 mænd bliver årligt udsat for partnervold. Det kan være svært i kommunerne at opdage og sætte rettidigt ind.
13. APR 2024 13.29

Som kommune skal man så tidligt som muligt reagere, hvis en borger udsættes for vold eller udsætter andre for vold. Cirka 82.000 kvinder og ca. 43.000 mænd bliver årligt udsat for partnervold, estimerer det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (Vive).

Det skriver Social- og Boligstyrelsen i en pressemeddelelse.

Styrelsen tilbyder nu et gratis udviklingsforløb til kommuner, som gerne vil blive bedre til at få øje på vold i nære relationer og sætte rettidigt ind. Forløbet er målrettet kommunale chefer, faglige ledere og fagpersoner på det samlede voksenområde.

"Vold er ikke altid ensbetydende med flækkede øjenbryn og synlige blå mærker - og skam og benægtelse afholder mange fra selv at fortælle om, hvad der foregår," skriver Socialstyrelsen.

"Meget af den vold, der sker i nære relationer, går derfor umiddelbart under radaren. Den kan gemme sig bag andre problemstillinger som fx angst, langvarig arbejdsløshed og skadeligt brug af rusmidler og måske være den bagvedliggende årsag til, at de tilbudte indsatser ikke slår an," står der fortsat.

Socialstyrelsen afholder et infomøde den 14. maj. Du kan læse mere om det her

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/gratis-udviklingsforloeb-til-kommuner-om-partnervold

GDPR