GRIBSKOV: Gribskov Kommune lukker fra 2019 det nye demensdagcenter Holbohave. Det koster 5,5 mio. kr. at drive om året - og kommunen fattes penge, skriver Frederiksborg Amts Avis.
- Vi må konstatere, at økonomien ikke rækker til en fortsat drift af Holbohave efter 2020. Valget stod mellem at reducere rengøringsfrekvensen for mange hundrede borgere eller lukke Holbohave med udgangen af 2019, siger udvalgsformand Pia Foght (S).
Udvalget for Ældre, Social og Sundhed skal spare 8,7 mio. kr. i 2019 og knapt 15 mio. kr. de efterfølgende tre år. Ældrerådet har kæmpet mod lukningen af demenscentret, som kun lige har fejret et-års fødselsdag. Borgere med demens vil fremover kunne blive visiteret til kommunens fire aktivitetscentre.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.