
En analyse fra Danmarks Statistik viser, at der findes en voksende gruppe brøkpensionister, der ikke har ret til fuld folke- eller førtidspension, fordi de har opholdt sig udenfor Danmark en stor del af deres liv inden pensionering.
Denne pensionistgruppe befinder sig ofte under den politiske radar. Mange lever godt, men et stigende antal lever faktisk under fattigdomsgrænsen.
En brøkpensionist er en pensionist, som har ret til enten folke- eller førtidspension, men kun får udbetalt en brøkdel af folke- eller førtidspensionen. Hvis betingelserne for at modtage enten folkepension eller førtidspension er opfyldt, afhænger brøkdelen af den udbetalte pension af det antal år, pensionisten har boet i Danmark ved tilkendelsen.
Folkepensionister skal som udgangspunkt have opholdt sig i Danmark i mindst 40 år fra det fyldte 15. til 65. år for at have ret til fuld pension og mindst tre år for i det hele taget at få tilkendt en pension. Pensionsbrøken beregnes som antallet af opholdsår delt med 40. Har en person således kun opholdt sig i Danmark 10 år før pensionering, vil personen modtage en fjerdedel af folkepensionen. Mens en anden person, som har opholdt sig i Danmark 20 år på pensionstidspunktet, har ret til halvdelen af pensionen.
For at få udbetalt fuld førtidspension skal den faktiske bopælstid i Danmark ved tilkendelsen af pension være mindst 4/5 af personens alder på tilkendelsestidspunktet fratrukket 15. Er dette ikke opfyldt, beregnes brøken som opholdstiden i Danmark delt med 4/5 af den tid personen har levet siden det 15. år.
Indtil d. 1. september 2015 talte antallet af opholdsår i hjemlandet med, når pensionens størrelse skulle beregnes for flygtninge, hvilket ikke længere er tilfældet. Det betyder, at flygtninge, som er kommet til Danmark efter dette tidspunkt og får tildelt pension i Danmark, vil skulle søge kommunen om kontanthjælp eller andre tillæg til brøkpensionen, hvis de ikke har øvrige indkomstkilder..
Flere brøker på spil
Med 'Aftale om flere år på arbejdsmarkedet' fra juni 2017 ændredes kravet til optjening af fuld folkepension, fuld supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og fuld førtidspension, så man fremover skal have boet 9/10 af perioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen i Danmark for at få fuld pension. Forslaget træder i kraft den 1. juli 2018 og omfatter alle, der når folkepensionsalderen d. 1. juli 2025 eller senere.
Analysen viser, at der i januar 2017 var 37.200 brøkpensionister med bopæl i Danmark, hvilket er en stigning på omkring 62 pct. siden 2008. Omkring 22 pct. af brøkpensionisterne var af dansk oprindelse, mens 78 pct. var indvandrere. Fx havde 14 pct. oprindelse i Tyskland, Sverige eller Norge. Dertil kommer 43.400 brøkpensionister med bopæl udenfor Danmark.
Brøkpensionister får lavere offentlige pensioner i Danmark og har i gennemsnit sparet mindre op selv end pensionister med fuld pension. Mange brøkpensionister får suppleret indkomsten med kontanthjælp og andre ydelser, der ydes af kommunerne efter behov. Langt de fleste brøkfolkepensionister har derfor en indkomst over 50 pct. af medianindkomsten, der er en almindeligt brugt definition af lavindkomst.
13 pct. af brøkpensionisterne på folkepension lever i lavindkomstfamilier, hvilket vil sige, at de har en indkomst, som er under 50 pct. af medianindkomsten. Kun 1 pct. af pensionisterne med fuld pension lever i lavindkomstfamilier.
Hvis der ses bort fra personer med stor finansiel formue og personer, som måske forsørges af andre på bopælsadressen, halveres andelen af brøkpensionister, der lever i lavindkomstfamilier, fra 13 til 7 pct.
Preben Etwil, chefkonsulent i Danmarks Statistik
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.