GULDBORGSUND: Guldborgsund Komune ændrede tidligere på året uden videre drøftelse og dialog vederlaget til omkring 40 familieplejere. Ændringen betød for nogle en månedlig nedgang mellem 4.000 og 12.000 kr., skriver Socialpædagogen om forløbet, der nu skal gå om igen.
Kommunen havde blot skrevet ud til familieplejerne og henvist til KL's retningslinjer i et ønske om at lave en mere jævn fordeling af aflønningen. Fremgangsmåden blev kritiseret af både Socialpædagogerne og Plejefamiliernes Landsorganisation, og politikerne har derefter valgt at sætte sagen i bero, til man har fundet en anden aflønningsmodel.
- Der lå ikke et sparekrav bag, men udelukkende et ønske om en ny model, så ens opgaver blev aflønnet ens, siger udvalgsformand Janne Hansen (V), der pointerer, at også administrationen har beklaget det 'lidt bagvendte forløb', der foregik uden forudgående drøftelse og dialog.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.