GULDBORGSUND: Guldborgsund Kommune er blevet underkendt af Klagenævnet for Specialundervisning: Kommunen kan ikke undlade at visitere en nu 16-årig ordblind skoleelev til et specialundervisningstilbud, oplyser TV2 Øst.
Drengens forældre blev så utilfredse med den hjælp og støtte, eleven blev tilbudt på sin folkeskole i Sakskøbing, at de valgte at sende ham på ordblindefterskole i niende klasse og samtidig klagede til Klagenævnet for Specialundervisning. To en halv måned inde i niende klasse kom afgørelsen: Eleven skulle visiteres til et specialundervisningstilbud for ordblinde.
I Guldborgsund Kommune vil centerchef Kathrine Ersted Sørensen fra Børn og Læring ikke kommentere på konkrete sager, men siger til tv-stationen, at 'vi er vidende om, at vi har haft og har et par sager, hvor indsatsen omkring ordblinde ikke har været intensiv nok'.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.