HADERSLEV: Haderslev Kommunes har fået sin første pårørendekoordinator. Gitte Astrup-Thørring tilbyder samtaler og hjælper de pårørende med at finde relevante tilbud. Hun er uddannet sygeplejerske og coach og har tidligere arbejdet med ældre, ensomme unge og har været ansat på både sygehus og i kommunalt regi, oplyser kommunen om stillingen, der er helt ny.
- De pårørende har en central rolle i forhold til at skabe tryghed og omsorg omkring fx demensramte og sårbare grupper, men vi ved også, at det kan være hårdt og opslidende at være pårørende, og derfor er det vigtigt, at vi får hjulpet de pårørende på en god og ordentlig måde, så de ikke føler sig alene, siger Allan Emiliussen (V), formand for Senior- og Sundhedsudvalget.
Gitte Astrup-Tørring har både faste ugentlige træffetider i Haderslev, Vojens og Gram, og hun har også faste telefontider. Hun har allerede haft de første pårørende til samtale, og nu ser hun frem til, at flere får kendskab til hende.
- Jeg glæder mig meget til for alvor at komme i gang. Den første tid har jeg brugt på at lære organisationen at kende og finde ud af, hvilke tilbud der internt i kommunen og ikke mindst i civilsamfundet, så jeg ved, hvem jeg skal gå til. Jeg er detektiven, der skal finde ud af, hvilket behov den pårørende her og hvilket tilbud, de evt kan få glæde af, hvis der ikke er et tilbud, så kan jeg sammen med mine samarbejdspartnere og foreninger finde ud af, om der kan komme et tilbud op at stå, siger Gitte Astrup-Thørring.
Tilbuddet er for dem, der er pårørende til en person med én eller flere af følgende sygdomme:
- Demens
- Kroniske sygdomme (diabetes, KOL, kræft, gigt, sklerose, hjerneskade, osteoporose, hjertesygdomme)
- Unge med spiseforstyrrelser, angst eller selvskadende adfærd.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.