Mennesker med handicap oplever stadigvæk barrierer på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. De har lavere livskvalitet og er mere ensomme. Især mennesker med større psykiske handicap er en udsat gruppe.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i Vives spørgeskemaundersøgelse Shild, som giver et bredt billede af levevilkårene blandt mennesker med handicap.
Især mennesker med større psykiske handicap har lav livskvalitet. De har ofte hverken partner eller børn, og de føler sig ofte ensomme. De klarer sig også mindre godt i forhold til uddannelse og arbejde. De bliver hyppigere end andre mennesker udsat for vold og oplever i højere grad at blive diskrimineret.
Fleksjobordning hjælper
Også mennesker med større fysisk handicap er dårligere stillet end mennesker uden handicap, men i mindre udstrækning end mennesker med større psykiske handicap.
Det seneste årti har mennesker med handicap generelt ikke fået bedre levevilkår. Der er dog enkelte undtagelser. Mennesker med handicap er lidt mere tilfredse med livet, end de var for ti år siden. Desuden er mennesker med handicap kommet tættere på arbejdsmarkedet, udviklingen har især været markant i forhold til fleksjob.
Rapporten baserer sig på kvantitative analyser på baggrund af spørgeskemadata fra Shild 2012, 2016 og 2020. Hver dataindsamling indeholder besvarelser fra omtrent 18.000 respondenter.
Læs rapporten Mennesker med handicap.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.