HEDENSTED: Det koster kassen for kommunerne, når ældre borgere skal passes i eget hjem. For når ældre først bliver meget plejekrævende, er det dyrere at hjælpe dem i eget hjem frem for på et plejehjem. Så selvom man i mange år har arbejdet efter princippet 'længst muligt i eget hjem', vil man i Hedensted faktisk gerne have de mest plejekrævende ældre til at flytte på plejehjem, skriver DR Trekanten.
Hedensted Kommune går nu i gang med at undersøge muligheden for at sætte et loft på antallet af timer for hjælp i egen bolig, fortæller Hans Jørgen Hansen (V), der er formand for Udvalget for Social Omsorg.
- Vi skal tage stilling til, om man kan tvinge folk ud af deres hjem og ind på et plejecenter, fordi der er bedre økonomi i det for kommunen. Vi kan måske tilbyde maksimalt 50 timer om ugen, og skal man have mere end det, så tilbyder vi en plads på et plejecenter, siger udvalgsformanden.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.