HØRSHOLM: En opsigelse af medarbejder med handicappet barn var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, lydder det i overskriften af Højesterets resumé af en sag mellem Hørsholm Kommune og FOA på vegne af en dagplejer.
Kommunen måtte opsige en dagplejemor som følge af et faldende børnetal. Og den pågældende dagplejer blev udvalgt til opsigelse. På grund af navnlig orlov til pasning af sin søn, der på opsigelsestidspunktet havde fået diagnosen Aspergers syndrom, havde hun ikke fungeret som dagplejer i godt et år. Kommunen havde vurderet, at det ikke ville være pædagogisk forsvarligt at flytte børn fra deres nuværende dagplejer til en dagplejer, de ikke kendte.
Højesteret vurderede, at hendes søn led af Aspergers syndrom i en sådan grad, at han var omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven. Herefter vurderede Højesteret, at årsagen til opsigelsen faktisk ikke var sønnens handicap, men hendes langvarige fravær fra dagplejen og fastslog derfor, at hun ikke havde været udsat for direkte forskelsbehandling, jf. forskelsbehandlingsloven.
Højesteret vurderede endvidere, at det var et sagligt hensyn ikke at flytte børnene til en dagplejer, de ikke kendte, og at valget af den implicerede dagplejer var hensigtsmæssigt og nødvendigt for at nå dette mål. Opsigelsen var derfor heller ikke udtryk for indirekte forskelsbehandling.
Landsretten var nået til det modsatte resultat.
Coleman-dommen
- Som vi forventede, har Højesteret givet kommunen medhold i, at der ikke var tale om direkte forskelsbehandling. Samtidig når Højesteret med dommen til en anden konklusion end Østre Landsret i forhold til spørgsmålet om indirekte forskelsbehandling, hvilket naturligvis er tilfredsstillende, siger Karsten Thystrup, kontorchef i KL’s kontor for Jura og EU i en komentar til dommen
FOA har ført sagen for den afskedigede dagplejer med henvisning til den såkaldte Coleman-dom fra EU-Domstolen, der i 2008 slog fast, at ikke kun ansatte, der selv er handicappede, men også ansatte, der er forældre til handicappede børn, kan være omfattet af forskelsbehandlingslovens beskyttelse mod direkte forskelsbehandling. Spørgsmålet om, hvor langt man kan strække Coleman-dommens beskyttelse, var derfor principielt i sagen, lyder det fra KL.
Men da Højesteret ikke fandt, at der var tale om indirekte forskelsbehandling, havde Højesteret ikke anledning til at tage stilling til det principielle spørgsmål om, hvorvidt man kan strække Coleman-dommens beskyttelse til også at omfatte indirekte forskelsbehandling. Højesteret bemærker dog, at spørgsmålet ikke er afklaret med Coleman-dommen, og at stillingtagen til dette kræver, at man spørger EU-Domstolen.
- Med dommen har Højesteret desværre ikke haft anledning til at tage stilling til det, som efter KL’s opfattelse var det mest principielle i sagen, nemlig rækkevidden af forskelsbehandlingslovens beskyttelse af forældre til handicappede børn i henhold til Coleman-dommen. Det havde naturligvis været gavnligt for kommunerne at få dette prøvet ved Højesteret. Men det Højesteret i hvert fald har slået fast er, at Østre Landsrets tidligere dom i sagen ikke står til troende, siger Karsten Thystrup.
Læs eller download dommene fra både byret, landsret og Højesteret.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
