HOLSTEBRO: I en ny timetildelingsmodel bliver en lærers gennemsnitlige antal undervisningstimer sænket fra 802 til 750 timer årligt, oplyser Holstebro Kommune. Den ny model er en afledt virkning af frigjorte ressourcer på knap 12 mio. kr. årligt, som den nye skoleordning i Holstebro by medfører.
Fællestillidsrepræsentant for lærerne, Torben Voss, glæder sig over mere tid til forældresamarbejde, bedre forberedelse af undervisningen og en pulje til efteruddannelse af personalet. Til dknyt oplyser han, at undervisningstimetallet i Holstebro dermed kommer lidt ned under det tilsvarende tal i de omkringliggende kommuner.
Karsten Kloster, formand for skolelederne i Holstebro Kommune, bakker også op og fremhæver, at 'den reviderede tildelingsmodel er med til at sikre, at vi på skolerne bedre kan planlægge og prioritere. Desuden medfører den, at vi fremover har bedre rammer for eleverne og endnu stærkere faglige miljøer for læringen'.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.