Hør, hør, hvor det tør!

En lang arbejdsdag er langt fra lig med en stærk økonomi eller stor økonomisk vækst.

Den europæiske arbejdskraftsundersøgelse viser nemlig, at Grækenland med en faktisk ugentlig arbejdstid på ikke mindre end 44,0 timer har Europas længste gennemsnitlige fuldtidsarbejdsuge. Og ingen skal beskylde dem for, at de har en fremragende økonomi. I Polen har de den næsthøjeste faktiske arbejdstid. Ej heller de kan beskyldes for at besidde en eliteøkonomi.

I den anden ende af arbejdstidsskalaen ligger Danmark sammen med Slovakiet og Frankrig. I 3. kvartal 2016 arbejdede fuldtidsbeskæftigede i Danmark i gennemsnit 39,6 timer om ugen, hvilket er 1,4 timer lavere end gennemsnittet for hele EU.

Selvom Danmark lå lavt i forhold til de øvrige EU-lande, var den faktiske arbejdstid 2,6 timer højere end overenskomsten på 37 timer. Dette skyldes til en vis grad, at de selvstændige er med i opgørelsen. Men ser man på lønmodtagerne alene, havde de - med 38,6 timer - også en faktisk ugentlig arbejdstid, der lå over overenskomstniveau.

Et karakteristisk træk ved undersøgelsen er, at i samtlige EU-medlemslande er den faktiske ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede kvinder lavere end for mænd – i gennemsnit 2,6 timer lavere pr. uge.

Byggeriet har alle dage være en indikator på temperaturen i den samlede økonomi. Og her er set fremgang siden 2013.

Beskæftigelsen i byggeriet var på 162.100 personer i 4. kvartal 2016 mod 161.100 i 3. kvartal 2016, når der tages højde for normale sæsonudsving. Der er dermed tale om en stigning på 0,6 pct. Byggebeskæftigelsen endte i 2016 på et niveau, der gennem hele året lå 3-6 pct. højere end de tilsvarende kvartaler i 2015. Dermed fortsatte den stigende tendens i byggebeskæftigelsen, der har været set siden 2013.

Nybyggeri trækker et stort læs, når den samlede byggebeskæftigelse skal vurderes.

Byggebeskæftigelsen har været mest markant inden for nybyggeri med en stigning på 6,4 pct. fra 3. til 4. kvartal. Der var samtidig en mindre stigning inden for andet arbejde på 1,6 pct., og anlægsarbejde på 1,3 pct. Der var derimod et mindre fald for reparation på 0,6 pct.

Importvarer bliver lidt dyrere
Der kan for tiden konstateres mindre prisstigninger på importvarer til Danmark.

Det samlede producentprisindeks for varer steg med 2,6 pct. i tre-måneders perioden oktober-december 2016 i forhold til de foregående tre måneder juli-september 2016. I samme periode steg importprisindeks for varer med 0,5 pct. Siden december 2015 er producentprisindeks for varer steget med 3,2 pct., mens importprisindekset er steget med 0,5 pct.

Disse importprisstigninger forplanter sig hurtigt til direkte salg af importvarer, og lidt langsommere til indenlandsk forarbejdede varer og tjenester.

I oktober 2016 kom de kommunale budgetter for 2017 på plads ude lokalt. Nu foreligger der en samlet statistik, der viser, at der på landsplan er budgetteret med nettodriftsudgifter på 59.257 kr. pr. indbygger.

Kommunerne i Region Midtjylland ligger lavest med et gennemsnit på 57.210 kr. pr. indbygger, mens kommunerne i Region Sjælland ligger højest med 60.031 kr. pr. indbygger. Kommunernes udgifter pr. indbygger afhænger bl.a. af befolkningssammensætningen og de sociale og geografiske forhold i den enkelte kommune.

De stramme budgetter ude i kommunerne ser ud til at ramme anlægsudgifterne negativt. Nettoanlægsudgifterne falder nemlig med 0,8 mia. kr. i forhold til budget 2016 og udgør 14,2 mia. kr. i årets budget. Beløbet fordeler sig med 1,0 mia. kr. til forsyningsvirksomhederne, 3,0 mia. kr. til folkeskolen, 4,0 mia. kr. til transport og infrastruktur samt 6,3 mia. kr. til øvrige formål.

Økonomien internationaliseret
I en ny analyse fra Danmarks Statistik vises det, at mere end halvdelen af væksten i BNP stammer fra den danske eksport. Husholdningernes forbrug og investeringer bidrog væsentlig mindre til væksten.

Undersøgelsen viser bl.a., at næsten halvdelen af de danske job på en eller anden måde er afhængig af eksporten.

Analysen viser med al ønskelig tydelighed, at dansk økonomi er blevet internationaliseret i en grad,  som de fleste ikke rigtig har opfattet. Det gør også, at beregningerne af de forskellige økonomiske vækstbidrag skal nyfortolkes/nyberegnes for at få et mere retvisende billede af dansk økonomis faktiske tilstand.

Internationaliseringen af dansk økonomi fremgår tydeligt af væksten i udenrigshandlen.  Især spiller eksporten en meget væsentlig rolle for dansk økonomi, men uden en betydelig import, ville det ikke kunne lade sig gøre. Siden 1966 er den danske import faktisk steget mere end 700 pct., mens BNP er vokset med godt 170 pct. Importen har haft en stigende tendens i hele perioden, men er særligt steget fra starten af 1990’erne.

Den store stigning i importen betyder, at importen nu fylder mere i økonomien end tidligere. I 2015 udgjorde importen således 32,4 pct. af den samlede tilgang til økonomien mod 22,8 pct. i 1966.

Den større sammenfletning af den danske og internationale økonomi, gør også, at dansk økonomi i højere grad end tidligere er hængt op på de internationale konjunkturer.

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik. Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'