
HORSENS: For at sætte ekstra spot på ledige job i komunens yderområder arrangerer Jobcenter Horsens igen en bustur for ca. 50 ledige, oplyser kommunen.
Mens bussen snor sig ud og ind af små og større landsbyer, vil virksomhedskonsulent Lene Oddershede fra Jobcentret agere guide og fortælle om de virksomheder, de passerer og hvilken form for arbejdskraft, de efterspørger.
Ifølge virksomhedskonsulenten er busturen blandt andet arrangeret, fordi det er en anderledes måde at få de ledige ud af Jobcentret på.
Busturen er med til at give de ledige et andet indtryk af jobmarkedet i Horsens Kommune. Der er masser af jobs derude – også i de fjerneste afkroge - og hvis vi kan gøre det attraktivt for denne gruppe også at søge ud på landet, er vi nået et godt stykke, siger hun.
Bussens endemål er virksomheden Dansand i Addit, der udvikler og producerer forskellige sandsorteringer. Her vil produktionsdirektør Søren Frandsen give en rundvisning på den 38 mand store virksomhed.
Han håber meget på, at de lediges besøg vil resultere i ansættelser.
- Det er en rigtig god idé at lave disse busture, for det kan være svært at rekruttere arbejdskraft til en virksomhed som denne, der ligger langt ude på landet uden busforbindelser. Vi håber, besøget kan være med til at fange de lediges interesse, siger Søren Frandsen, der for øjeblikket er på jagt efter to ufaglærte medarbejdere.
Det er tredje gang, Jobcenter Horsens arrangerer en bustur for ledige.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.