
Når protestgrupper som Jobcentrets Ofre demonstrerer rundt om i landet, så påvirker det i nogle tilfælde afgørelserne i sager om førtidspension. Det overrasker formanden for Jobcentrets Ofre, skriver Ugebrevet A4.
Siden juli har foreningen Jobcentrets Ofre mødt op 11 gange foran jobcentre, rådhuse og politiske 'højborge' rundt om i landet for at sætte fokus på behandlingen af sager vedrørende førtidspension. Og deres protester har haft effekt.
Hver sjette sagsbehandler - der har siddet med sager, som har udløst demonstrationer – fortæller, at protesterne har påvirket håndteringen af sagerne.
Det viser en undersøgelse blandt sagsbehandlere på landets jobcentre, som Ugebrevet A4 har gennemført i samarbejde med fagforbundet HK Kommunal, hvor 1.071 sagsbehandlere har deltaget.
Næstformand i HK Kommunal Mads Samsing mener, det er bemærkelsesværdigt, at hver sjette sagsbehandler peger på, at demonstrationerne virker. De sager, som Jobcentrets Ofre og andre grupper fokuserer på, får mere opmærksomhed både på ledelsesniveau og politisk niveau, påpeger Mads Saming.
- Det er enormt vigtigt, at ledelsen står på mål for deres medarbejderes rammer og vilkår. Og det er vigtigt at holde sig for øje, hvis nogle vælger at underkende konkrete sager, fordi de er bange for mediedækningen, siger Mads Samsing til Ugebrevet A4.
Manden, der sidder i formandsstolen i Jobcentrets Ofre, Kim Madsen, er positivt overrasket over, at gruppens demonstrationer og reaktioner på Facebook har rykket lidt inde bag jobcentrenes mure.
- Jeg er overrasket over de her tal fra undersøgelsen, for jeg har ikke kunne se, at der er sket det store på sagsbehandlerplan. Til gengæld har det haft den effekt, at vi har fået en kontakt til politikerne, og at de er begyndt at lytte, siger Kim Madsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.