Nu foreligger der som noget helt nyt en officiel individbaseret formuestatistik. Den har man manglet i mange år – ja, lige siden at formuebeskatningen ophørte.
Individbaserede formueopgørelser er imidlertid interessante langt ud over beskatningsspørgsmålet. Formuestatistikker kan nemlig bruges i vurdering af familiernes finansielle stabilitet.
Økonomisk robusthed kunne man kalde det.
Formue indgår i folks forbrugs- og opsparingsadfærd, men så sandelig også i folks vurdering af deres nuværende eller fremtidige pensionsforhold.
Den nye opgørelse viser, at en gennemsnitsfamilie ved udgangen af 2014 havde en nettoformue på 1,7 mio. kr. Gennemsnittet dækker dog over meget store forskelle mellem familierne. Den femtedel, der havde den laveste indkomst, havde en nettoformue (formue minus gæld) på knap 300.000 kr., mens familierne med den højeste indkomst havde en gennemsnitlig nettoformue på 4,8 mio. kr.
Højsæson for tyverier
Statistikken bekræfter at der er en tæt sammenhæng mellem indkomst, gæld og formue. Når både formue og gæld vokser med indkomsten, hænger det bl.a. sammen med, at familier med en større indkomst i højere grad bor i ejerbolig. Ejer man fast ejendom, så har man typisk en væsentlig formue i ejerboligen, men samtidig som regel også en betydelig gæld til kreditforeningerne.
Det er vigtig at notere sig, at der gemmer sig store forskelle bag nogle gennemsnitsberegninger. Det ses bl.a. ved, at 13 pct. af alle familier havde en større gæld end formue, og at gruppen med de laveste indkomster havde 27 pct. i nettogæld, mens der omvendt blandt den femtedel, der tjente mest, kun var 4 pct., der havde mere gæld end formue.
Julen er ud over at være hjerternes tid, også højsæson for indbrudstyve. I år, eller rettere sidste år, var der ingen undtagelse fra reglen. I 4.kvartal 2015 blev der anmeldt 11.218 indbrud i beboelser. Det er 120 flere end i samme kvartal 2014, svarende til en lille stigning på 1 pct. Stigningen skyldes flere anmeldelser i kategorien indbrud i villa o.l., som udgør 81 pct. af det samlede antal anmeldte indbrud i beboelser. Her var der anmeldt 9.133 indbrud - svarende til en stigning på 7 pct. Til gengæld var der et stort fald i kategorien indbrud i lejligheder - her var der anmeldt 1.582, som var 27 pct. færre end samme kvartal sidste år og i øvrigt det laveste antal anmeldelser i 4. kvartal nogensinde.
Når mørket falder på...
.. sker der flere lyssky aktiviteter. Der var 4.618 anmeldelser af voldsforbrydelser i 4. kvartal 2015. Det er en stigning på 513 anmeldelser eller 12 pct. sammenlignet med kvartalet før. Voldsforbrydelser omfatter vold mod privatperson, vold mod offentlig myndighed, drab, drabsforsøg og trusler. Også inden for ejendoms-forbrydelser var anmeldelserne steget; 88.229 i fjerde kvartal mod 85.213 i forrige kvartal. De største stigninger var inden for kategorierne lomme- og tasketyverier og indbrud i beboelser, hvorimod der var fald i anmeldte indbrud i forretning, virksomhed mv. og hærværk.
Nu kom de fleste vellykket over julen, hvilket givetvis har aflejret sig i faldende forbrugerforventninger, der i januar 2016 faldt til 4,6 mod 6,1 i december 2015. Ændringerne er dog ikke så store, at man kan sige at niveauet har ændret sig nævneværdigt. Niveauet af forbrugsforventninger ligger nemlig stort set på linje med gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er 5,6. Tallet belyser befolkningens syn på den nuværende og den fremtidige økonomiske situation.
Forbrugerne vurderer fortsat, at familiens økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden. Dog er indikatoren faldet fra 9,6 i december til 4,5 i januar og ligger dermed tæt på gennemsnittet for det seneste halve år, som er 5,1.
Det er samtidig positivt at konstatere, at forbrugerne stadig forventer, at arbejdsløsheden vil være faldet om et år. Forbrugerne tror på et mindre fald i arbejdsløsheden fremover i forhold til gennemsnittet for de seneste seks måneder.
Julen ingen købefest
Julen 2015 blev dog ikke den købefest, som mange måske havde forventet. Detailsalget var i december 2015 nemlig 0,8 pct. lavere end i november. Man skal dog være opmærksom på at statistikken er korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage, at Black Friday lå i november og at december vejrmæssigt var en ualmindelige varm måned.
Faldet i detailsalget kom efter en længere periode med jævn fremgang, og der var tale om den første nedgang siden maj 2015. Detailsalget var i 4. kvartal 0,2 pct. højere end i 3. kvartal, og salget i hele 2015 var i alt 1,2 pct. højere end i 2014.
Når man ikke korrigerer salget for sæsonudsving kan man konstatere, at julen stadig er den store indkøbsmåned. Det er den jo hvert år. I 2015 var decembersalget i faktiske tal næsten 25 pct. højere end årets månedsgennemsnit.
Inflationen lidt opad
Jul, forbrug og prisstigninger plejer at følges ad. Denne jul var ingen undtagelse. Noget tyder samtidig på, at Danmark har fået et lidt større hak opad i inflationen i forhold til EU.
I december var inflationen i Danmark 0,3 pct. I EU var inflationen 0,2 pct. Måneden før var inflationen 0,1 pct. i både Danmark og EU. Det er især prisen på fjernvarme, der holder prisudviklingen nede i Danmark, mens det i EU særligt er prisen på benzin. Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer, der er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, var inflationen i december 1,0 pct. i Danmark, mens den var 0,8 pct. i EU.
Danmark ligger dog relativt lunt i svinget, når der sammenlignes med andre europæiske lande. Inflationen i Europa var i december højest i Norge med 2,4 pct. efterfulgt af Belgien med 1,4 pct. Der er dog også lande der kan konstatere negative prisstigninger. Det er blevet set i både Schweiz og Bulgarien.
Fra Langeland til Rudersdal
Det var også ugen hvor de kommunale udskrivningsprocenter for 2016 kom på listeform. Denne liste viste en helt ubetydelig skatteudskrivningsstigning på 0,01 procentpoint i forhold til 2015. De kommunale udskrivningsprocenter ligger mellem 22,5 og 27,8 pct. med et gennemsnit på 24,91 pct. Seks kommuner har hævet udskrivningsprocenten, tre kommuner har sat den ned, og 89 kommuner har fastholdt den uændret.
Den højeste udskrivningsprocent findes i Langeland Kommune (27,8 pct.), mens den laveste findes i Rudersdal Kommune (22,5 pct.).
Udskrivningsprocenten er blevet sat op i Albertslund, Esbjerg, Guldborgsund, Lolland, Norddjurs og Struer. Billund, Ikast-Brande og Lejre har sat udskrivningsprocenten ned.
Beskæftigelsen går frem
Det er svært at fastholde pessimismen, når beskæftigelsen går frem. Alligevel må man konstatere, at lønmodtagerbeskæftigelsen endnu slet ikke er på højde med situationen før krisen slog igennem i 2008. Men fremgang har også sin ret. For faktum er, at der var 5.000 flere lønmodtagere i november 2015 end måneden før. Det svarer til en stigning på 0,2 pct. Stigningen er større end den gennemsnitlige månedlige stigning fra januar til oktober 2015, som var på 3.400 lønmodtagere. 2.626.100 personer havde et lønmodtagerjob i november 2015. Der er dermed 85.400 flere lønmodtagere end i foråret 2013, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen begyndte at stige, men der er 94.000 færre, end da lønmodtagerbeskæftigelsen toppede i 2008.
Billedet fra tidligere gentager sig. Fremgangen i beskæftigelsen sker i den private sektor, mens beskæftigelsen i den offentlige sektor fortsat er på skrump.
Mens alle taler om skattelettelser – på indkomstskatten forstås, kan man konstatere en vedvarende stigning i ejendomsskatterne. De samlede ejendomsskatter var i 2015 på 28,1 mia. kr. Det er en stigning på 0,9 mia. kr. svarende til 3,4 pct. i forhold til året før. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2015 udgjorde 88 pct. af det samlede provenu fra ejendomsskatter - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i personskatterne. Stigningen i ejendomsskatterne skyldes en stigning i grundskylden, som kun delvist blev modvirket af marginalt faldende dækningsafgifter. I 2016 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 28,5 mia. kr.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
