En mand, der beskriver sig selv som etnisk dansker, har klaget til Ligebehandlingsnævnet over, at han dels er blevet afvist ved en kommunalt arrangeret fællesspisning beregnet for flygtninge og indvandrere, dels ikke kan få lektiehjælp beregnet for udlændinge.
Klageren, der selv studerer på hf, mente, der var tale om ulovlig forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, men det har nævnet ikke kunnet give ham ret i.
Nævnet holder sig til, at lov om etnisk ligebehandling er ikke til hinder for, at specifikke foranstaltninger, der har til formål at opveje ulemper knyttet til etnisk oprindelse, opretholdes eller vedtages.
Sådan en praksis skal dog være objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det skal være hensigtsmæssige og nødvendige. Og de aktuelle tilbud om fællesspisning og lektiehjælp faldt efter nævnets opfattelse inden for de foranstaltninger, der er tilladt efter loven.
Den pågældende kommune har dog samtidig oplyst, at det var misvisende, at kommunens integrationsteam stod som afsender af en brochure om lektiehjælp. Brochuren blev lavet som led i formidling af tilbud organiseret og afholdt af frivillige organisationer og er ikke finansieret af kommunen, men nu har kommunen bedt bibliotekerne fjerne og destruere de omtalte brochurer.
Se afgørelsen om fællesspisning og om lektiehjælp.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.