En pedel med kronisk ryglidelse blev afskediget fra en ungdomsskole, hvor han ikke kunne tilbydes jobfunktioner, der svarede til hans helbredssituation. Han klagede siden over forskelsbehandling på grund af handicap til Ligebehandlingsnævnet, der dog anerkendte, hvordan kommunen som arbejdsgiver har grebet fyringen an.
Den tekniske servicemedarbejder var tilkendt fleksjob på grund af sin kroniske ryglidelse, og ifølge en lægelig prognose var lidelsen af stationær karakter og gjorde, at han havde brug for at blive skånet for skulderbelastende arbejde. Så nævnet vurderede, at han var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand.
Ifølge sagsfremstillingen kunne pedellen under en rundbordssamtale ikke komme i tanker om opgaver, som ikke ville belaste hans skulder - måske udover at køre traktor og fejemaskine.
For mange trapper
På et tidspunkt blev han sat til at servicere toiletter to gange dagligt, hvilket betød, at han skulle gå på flere hundrede trappetrin dagligt. Dette medførte hans sygemelding få dage efter.
Hans ledelse havde senere en plan at omplacere ham til en stilling i kommunens mentorteam eller til en anden stilling som teknisk servicemedarbejder i kommunen. Dette var imidlertid ikke muligt.
Alt i alt vurderede nævnet, at kommunen havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse, og at servicemedarbejderen ikke længere var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentlige funktioner i stillingen. Medarbejderen fik derfor ikke medhold i sin klage.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.