I pilotprojekt skal løn og arbejdstid forhandles årligt

KØBENHAVN: Tænk, om man kunne designe et arbejdsliv, der i højere grad flugter med privatlivet. Det er den filosofi, der nu er ved at blive omsat til praktisk virkelighed i Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsforvaltning. Her skal det være muligt for medarbejderne at genforhandle deres arbejdstid mindst en gang om året, så de får mulighed for at skrue op og ned for arbejdstid og løn, skriver Politiken fredag.

Den mulighed findes i en vis udtrækning i de gældende overenskomster, men den bliver ikke brugt nok, mener Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen (SF), der vil gøre fleksible arbejdstider til en bærende del af den kommunale arbejdskultur.

- De fleste af os har en utrolig konservativ oplevelse af arbejdstid. Vi bliver ansat i et bestemt antal timer om ugen, og det følger de fleste af os så slavisk, til vi går på pension. Men der er masser af situationer i livet, hvor vi har brug for en anden balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi vil gerne skabe et system, hvor det er helt naturligt og helt i orden, at arbejdstiden svinger hyppigt gennem arbejdslivet, siger borgmesteren til Politiken.

Ansvarlig adfærd
Ideen om en årlig genforhandling af arbejdstiden er fostret af et særligt ekspertudvalg, der har fået til opgave at rådgive Ninna Thomsen i det, hun selv betegner som 'ansvarlig arbejdsgiveradfærd'.

Fredag mødes eksperterne for at diskutere detaljerne i forslaget, der ifølge borgmesteren ventes behandlet og 'forhåbentlig' godkendt i sundheds- og omsorgsudvalget lige efter sommerferien.

I første omgang er det planen, at den nye model skal prøves af i en række pilotprojekter blandt kommunens hjemmehjælpere, sygeplejere og administrative medarbejdere. Bliver det en succes, håber borgmesteren, at det vil brede sig som ringe i vandet med start hos de 7.000-8.000 ansatte i hendes egen forvaltning og videre til andre kommuner og statslige styrelser – og gerne private virksomheder, skriver Politiken.

Relevant over hele landet
Helge Hvid er professor i arbejdsliv ved Roskilde Universitet og med i det særlige ekspertudvalg:

- Man snakker i den kreative klasse om, at man skal have mulighed for at gå ned i tid, men inden for social- og sundhedsområdet, er der mange, der bare gerne vil op i tid, fordi det er svært at få økonomien til at hænge sammen, når man har et deltidsjob inden for dette lavtlønsområde, siger professoren til Politiken.

Der er god grund til at give de ansatte større fleksibilitet i forhold til at vælge deres arbejdstid – og det ikke blot af økonomiske hensyn, mener Helge Hvid.

- Det gør arbejdet meget mere attraktivt, fordi det betyder rigtig meget for arbejdskvaliteten, at man har en arbejdstid, der kan passe til éns livssituation. Det gælder både arbejdstidslængde og arbejdstidens placering på døgnet, siger Helge Hvid, der mener, at det københavnske forsøgsprojekt er relevant over hele landet, og at det rækker langt ud over sundheds- og omsorgsområdet.

ka