Ikke-vestlige elever vil skolen mere, men klarer sig dårligere

I folkeskolen, helt konkret i 8. klasse, vurderer elever med dansk baggrund sig selv lavere på en række parametre end elever med ikke-vestlig baggrund, selvom de klarer sig bedre eksempelvis til eksamen. Det viser en analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Således ser ikke-vestlige indvandrere og efterkommere anderledes på det at tage en ungdomsuddannelse end deres skolekammerater med dansk baggrund, og ifølge chefkonsulent Anne Sophie Madsen er unge med ikke-vestlig baggrund meget fokuserede på uddannelse. De har mere faglig selvsikkerhed, men samtidig er der markant flere unge med ikke-vestlig baggrund, der erklæres ikke-uddannelsesparate og får dårligere resultater i nationale tests og til eksamen, lyder det:

- Det er et paradoks, at de unge på den ene side har viljen og selvtilliden, men på den anden side klarer sig dårligere og dermed møder nogle store barrierer i skolesystemet, siger chefkonsulent Anne Sophie Madsen.

Undersøgelsen peger på, at unge med ikke-vestlig baggrund oplever at være mere motiveret for skolearbejdet, ser ungdomsuddannelse som nødvendigt for et godt liv, ligesom de har mere faglig selvtillid og vurderer egne samarbejdsevner og vedholdenhed bedre end unge med dansk baggrund.

Også forskelle i forældres forventninger
Forskellene er interessante, vurderer Anne Sophie Madsen, og de gælder også de unges opfattelse af, hvad forældre forventer af dem. Blandt andet derfor får eleverne fx også forskelligt udbytte af samtaler med en UU-vejleder.

Undersøgelsen viser således, at 35 pct. af de unge med ikke-vestlig baggrund oplever, at deres forældre har forventninger til, hvad de skal, mens det kun gælder 14 pct. af de unge med dansk baggrund. Samtidig oplever 79 pct. af de unge med ikke-vestlig baggrund, at de får stort udbytte af samtaler med en UU-vejleder eller en lærer om fremtidig uddannelse og job, mens det gælder 57 pct. af de unge med dansk baggrund.

- For mange unge med ikke-vestlig baggrund gælder det, at deres familier har mindre indblik i uddannelsessystemet, og måske mangler et realistisk billede af den unges muligheder. Derfor kan sparring med en vejleder eller en lærer, der både kender systemet og den unge godt, være værdifuldt i den proces, der skal føre de unge med ikke-vestlig baggrund godt videre, siger Anne Sophie Madsen.

 eo

Sådan har Danmarks Evalueringsinstitut gjort
Analyserne bygger på en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt et repræsentativt udvalg af 8. klasser på grundskoler (privatskoler, friskoler og folkeskoler) i Danmark fra marts-maj 2017.

I alt 7.939 unge er inviteret til at deltage, og 68 pct. har svaret. Af de 5.397 deltagende unge er 435 unge med ikke-vestlig baggrund, mens 4751 har dansk baggrund.

Data fra spørgeskemaundersøgelsen er koblet til registerdata fra Danmarks Statistik. En repræsentativitetsanalyse viser, at undersøgelsen er repræsentativ for både danske og ikke-vestlige unge med hensyn til en række socio-demografiske baggrundsfaktorer som fx forældres uddannelse og indkomst.