14 skoler med en stor andel af tosprogede elever har fra skoleåret 2012/2013 til 2014/2015 deltaget i et udviklingsprojekt, der gennem efteruddannelse og ny undervisning skulle forsøge at gøre de tosprogede elever dygtigere.
SFI har nu evalueret forsøget, og den overordnede konklusion er, at der ikke er nogen påviselige effekter af programmet på elevernes resultater. Og selv om dele af programmet er godt implementeret, har ændringerne på andre områder været små.
- Det er muligt, at det har været vanskeligt for skolerne at prioritere implementeringen af udviklingsprogrammet tilstrækkeligt meget i en periode, hvor skolerne har skullet reagere på en række andre centrale tiltag, hedder det i rapporten, som blandt andet nævner de nye arbejdstidsaftaler, skolereformen og mere inklusion som tiltag, der har taget opmærksomheden.
Ganske vist er det gået fremad med elevernes karakterer, men den ligger ikke udover de resultater, som lignende skoler uden for udviklingsprogrammet har gennemgået.
- Både udviklingsprogrammets skoler og de såkaldte kontrolskoler har oplevet en positiv udvikling af indvandrerelevers resultater i perioden 2010-2015, og dermed kan den positive udvikling på programmets skoler ikke henføres til selve programmet, hedder det.
ak
Læs mere om evalueringen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.