Der er ikke samklang mellem kommunernes udgifter til flygtningeområdet og det grundbeløb, kommunerne får fra staten pr. flygtning. Det svarer 31 ud af 39 kommuner, som har deltaget i en rundspørge fra Ritzau.
Hver gang en kommune tager imod en ny flygtning over 18 år, kvitterer staten med en månedlig check på 2604 kr. - svarende til godt 31.000 kr. om året - men ifølge Jens Ive (V), borgmester i Rudersdal, er det ikke nok.
- Det forslår overhovedet ikke, siger han.
- Vi siger, at hvis vi kan bruge grundbeløbet til nogenlunde at dække udgifterne til indkvartering, så skal vi være glade. Men så er der ikke noget af det andet i integrationsprogrammet, der er betalt, siger Jens Ive.
Ifølge borgmesteren er der ingen, der kan give et fuldstændigt svar på, hvad flygtningene reelt koster kommunerne, men med et konkret eksempel, håber han at tydeliggøre, at det er store summer.
- Ét barn i tosprogsklasse koster 100.000 kr. om året. Når vi nu får 50 af dem, så er det 5 mio. kr. i ekstra årlig drift alene på tosprogsklasser, siger han og fortsætter:
- Det giver for de fleste et meget godt billede af, hvad det her koster. På landsplan er det milliarder, der mangler.
Det balancerer for de bedste
Men den udlægning deler hans borgmesterkollega i Rebild, Leon Sebbelin (R), ikke. I hans kommune er der nemlig nogenlunde sammenhæng mellem de penge, der ruller ind fra staten, og de udgifter flygtningene medfører.
- Den tilbagemelding jeg får fra forvaltningen er, at alt i alt hænger tingene sammen. Det balancerer, siger han.
Ifølge borgmesteren kan det lade sig gøre, fordi Rebild Kommune er godt gearet til at løse opgaverne i flygtninges treårige integrationsprogram.
- Udgifterne hænger primært sammen med, hvor god man er til at løse opgaven. Er man gennemsnitlig til det - eller lidt bedre måske - så balancerer tingene, siger han.
Kommunerne samles torsdag og fredag i Aalborg til den årlige konference, KØF, Kommunaløkonomisk Forum, hvor refusionen fra staten vil være blandt punkterne på dagsordenen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
