Ifølge ny forskningsoversigt om børns fravær i grundskolen, er der komplekse årsager til, at børn ikke kommer afsted i skole og ender med at have langtidsfravær - fravær, som ikke kan begrundes med åbenlyse grunde som fx indlæggelse. Ifølge forskning, som oversigten bygger på, skyldes langtidsfraværet bl.a. psykiske og socioøkonomiske forhold.
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) ved Aarhus Universitet har publiceret et afsnit i e-bogsserien "Pædagogisk indblik". I afsnittet fremlægger Frederikke Skaaning Knage, ph.d.-studerende ved DPU og Dorte Kousholt, lektor ved DPU en kortlægning over skandinavisk og international forskningsresultater, der undersøger årsager og løsninger i forbindelse med børns fravær i skolen.
Oversigten kommer cirka to år efter, at Børns Vilkår lavede en undersøgelse om omfanget af skolelelevers fravær. Det viste sig dengang, at over 14 pct. af danske grundskolelever har over 20 fraværsdage på et skoleår - nogle gange som sammenhængende uger. Undersøgelsen oplyste ikke, hvad der ligger til grund for børnenes fravær, hvilket har været én af motivationerne for Frederikke Skaaning Knage og Dorte Kousholt i udarbejdelsen af deres projekt.
Komplekse problemer
I forskningsoversigten fremhæves bl.a., at der er forskning, der viser, at langtidsfraværende børn i større grad lider af psykiske lidelser såsom angst og depression i forhold til børn, der ikke har lige så højt fravær. Derudover kommer de to forskere frem til, at socioøkonomiske forhold ofte spiller en større rolle. Og ifølge Frederikke Skaaning Knage er der ikke en nem løsning på at komme fraværet til livs.
- Langvarigt bekymrende skolefravær udgør et komplekst problem med mange forskellige årsager, der både kan handle om det enkelte barn og forhold i skolen og i familien. Ofte virker årsagerne ind på hinanden samtidig, og skolefravær kan derfor sjældent løses med enkle ’quick fix’-indsatser, siger Frederikke Skaaning Knage i e-bogsafsnittet. Hun siger også:
- På tværs af forskningen bliver det tydeligt, at mange forhold spiller ind, når man skal finde forklaringer på skolefravær. En del studier ser på betydningen af konflikter i hjemmet, mens andre belyser sammenhængen mellem fravær og faglige udfordringer i skolen, oplevelsen af uro og larm i klassen, erfaringer med mobning, ensomhed og dét ikke at være en del af fællesskabet i og omkring skolen.
Årsagernes omfang er stort, og det kræver derfor også, at flere aktører drager til handling, mener hun.
- Svaret er ikke at holde op med at forvente noget af eleverne, men fx tilbyde dem større fleksibilitet ved afleveringer, puste til succesoplevelser og være opmærksom på ekskluderende dynamikker i klassefællesskabet. Skolen skal med andre ord rumme en større grad af faglig og social diversitet hos eleverne, og her vil nogle forskere pege på, at det kræver indsatser på politisk niveau også.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
