
Udsigten til nye pædagogkolleger er vidt forskellig, alt efter hvor man er i landet. En pædagog i København eller Hvidovre vil oftere skulle se langt efter en ny pædagogkollega end en pædagog i Thy, viser en ny undersøgelse, som Eva – Danmarks Evalueringsinstitut – har udarbejdet.
Udfordringen med at rekruttere pædagoer til daginstitutionerne er markant større i byerne end på landet. Alle dagtilbudschefer i bykommunerne har svaret, at de i en eller anden grad har problemer med at rekruttere. 64 pct. oplever i høj grad problemer med at rekruttere pædagoger, og de resterende dagtilbudschefer i bykommunerne – 36 pct. – oplever udfordringen i nogen grad. I landkommunerne har 13 pct. af dagtilbudscheferne svaret, at de oplever udfordringen i høj grad.
Alt i alt oplever 86 pct. af kommunerne samlet set i nogen eller i høj grad at have problemer med at rekruttere.
Forskellen mellem land og by viser sig også på regionalt niveau. I Region Hovedstaden oplever 50 pct. af dagtilbudscheferne i høj grad udfordringen, mens ingen af dagtilbudscheferne i Region Nordjylland har angivet, at de har udfordringer med at rekruttere.
Fastholdelse
Oven i rekrutteringsudfordringen oplever 49 pct. af kommunerne i nogen grad udfordringer med at fastholde de pædagoger, de har ansat. Her opleves udfordringen primært i Region Sjælland og Region Hovedstaden, hvor henholdsvis 75 og 71 pct. af dagtilbudscheferne i nogen grad har svært ved at fastholde ansatte pædagoger. Ingen oplever udfordringen i høj grad. Dermed opleves udfordringen med at fastholde mindre end udfordringen med at rekruttere.
Undersøgelsen har bl.a. bestået af en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunernes dagtilbudschefer og en caseundersøgelse i tre kommuner og på tre professionshøjskoler.
Eva har gennemført undersøgelsen med støtte fra Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger. Se mere om undersøgelsen her.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.