JAMMERBUGT: Børne- og Familieudvalget i Jammerbugt vil nedlægge sine centralt placerede modtageklasser til fordel for en mere fleksibel og lokalt forankret model, hvor alle elever med andet modersmål end dansk indskrives i en klasse på den lokale folkeskole i det nærmiljø, hvor eleverne hører til, skriver TV2 Nord.
- På den måde får man nogle flere synergier i gang med en hurtig og vellykket integration i skolen og i lokalmiljøet – også for forældrene, og tilmed spares der penge til transport for kommunen og forbrug af tid for elever til transport, siger formand for Børne- og Familieudvalget Jens Jungersen (V).
Eleverne skal i noget af tiden gå på et modtagehold med intensiv undervisning i dansk som andetsprog. I starten med megen undervisning på modtageholdet, og efter få uger med flere og flere timer sammen med deres klasse. Hvis der ikke er tilstrækkeligt mange elever til et modtagehold, får eleven enkeltmandsundervisning fra første dag i den almindelige klasse med den fornødne støtte.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.